TIL MARIE.
Reading edition
Saa sluttede en Aargang af dit Livs Billedtidende, som har bragt Sol ag Vaarsang og Frostnætter bidende,
og Elskovs søde Glæder, naar ingen tænkte paa det, og Graad paa øde Steder, naar ingen andre saa det.
De blide Sommernætter, saa lange og saa lyse, kan endnu varme Sindet, naar vi herinde fryse.
De blide Sommernætter, da Lysalfer spøgte omkring os i Skjæret fra Mars'es røde Lygte.
De blide Sommernætter, saa lyse og saa fagre, da Agerhønen klukked fra de duggede Agre, naar vi foer den forbi paa vor natlige Færden, saa saligt betagne, som ejed vi Verden.——
O, det var skjønne Timer, for Sorger kemisk Fri; nu sidder jeg og rimer om Ting, der er Forbi!
Saa sluttede en Aargang af dit Livs Billedtidende, og Sommersol og Vaarsang svandt uden dit Vidende.
Helt svandt de dog ikke, de ligger kun i Dvale til næste Sommer kommer med Sol over Dale.
Thi hvad vi engang leved kan aldrig rigtig svinde, og mindst af alt kan Elskov imellem Mand og Kvinde.
Den overlever Slægter, ja overlever Livet, til den alene bliver Udødelighed givet.
Den Tro har jeg faaet usvigelig i Eje i stille Gang med dig ad sidste Sommers Veje.
Om den vil jeg hygge, om den vil jeg frede, saa længe som en Lærke i Lyngen bygger Rede.
Om den vil jeg vaage, Om den vil jeg værne saalænge Juninatten oplives af en Stjerne!
Nu har vi set paa Aarets de mange Billedblade, de stygge og de tunge, de lyse og de glade.
Nu ordner du dem varligt, og bind saa Aaret ind med alle sine Minder i Guld og Fløjelsbind—
og sæt det op paa Hylden til de andre fir' og tyve, at det kan staa og straale mens Timerne flyve.
6/11 1892.