AA, SPIL DE TONER—
Reading edition
Aa, spil de Toner, du spilled før, og spil dem saa godt, du lærte, saa spiller du Djævlene fra min Dør og Himmerig ind i mit Hjærte.
Saa standser Skyggernes sære Spøg, Dødsrædslen slipper sit Bytte, og Driftens evigt-huggende Høg den standser sit Hak for at lytte.
Saa jages Syndernes sorte Flok af Sindet som rædde Fugle, Hjærtets Furier sættes i Blok, og Vilddyret kryber i Hule.
Jeg bli'r saa fri, jeg bli'r saa glad som Lam, der paa Toften springer, Sorgernes Skyer skilles ad, mens Mindernes Klokker ringer.
Hjørlunde 12/2 1891.