MAJSANG.
Reading edition
Hej hvilken herlig Vind! Nu blæses Somren ind, Skyggen skrider over fjerne Høje; Gjøgen, den glade Skjælm, kukker fra Digets Ælm; Bonden knapper op sin korte Trøje.
Landet af Dis er fyldt, Staden er solforgyldt; blid den Syge indved Muren lister! Blomsten slaar Øjet op, Hækken har Knop ved Knop; du kan næsten høre, hvor de brister.
—Ingen er idel Aand, vi ikke idel Haand; vi har Længsler, som i Sjælen skjælver; Længsler mod Frimands Kaar, Længsler, som Næring faar, naar sig Himlen—blaa om Jorden hvælver.
Slupne fra Vintrens Tørn, staar vi da Vaarens Børn her med Sommerblæsten i vor Fane; hvor vi end Lejren slaar, naar vi end Sejren faar— under lyse Himle gaar vor Bane!
25/4 1904.