SAADAN GAAR DET.
Reading edition
Der gik saa krumme Veje ned til den blide Aa, hvor Padderokker neje om Ællingerne smaa—
Hvor Baaden sagte strammer den tynde Hampesnor, og Trævlekronen brammer i blegrødt Silkeflor—
Hvor Gjedden staar og stirrer med gnavent Underbed, mens smaa Libeller svirrer sylfidelet afsted—
Hvor Rylen gaar og nusser blandt Breddens vaade Sten hvor Viben Vingen pudser, og Storken viser Ben.
Men saa kom Industrien og saa paa den Idyl; den aged ud paa Engen en hæslig Hoben Fyld.
Den tinged og den tegned og rammed Bjælker ned; i sytten lange Uger gik hundred Mand og sled.
Da letted Stork og Ryle, i Skræk de langvejs fór; selv Baaden rædselsslagen rev ud sin Hampesnor.
Og Aaens Vande vred sig i Skum om Værkets Hjul, og selve Gjedden bed sig i Kjæben i sit Skjul.
Men Dampens Dæmon snøfter urolig Dag og Nat, og kjækt Fabrikken løfter sin sodbedækte Hat.
Dens Varer er de beste, dens Ry er viden kjendt; afvigte Vinter gav den sin Stifter ti Procent.
De gamle krumme Veje blev macadamisert. Gud ved om Fremgangsmaaden dog ikke var Forkert!
Jebjærg 5/8 1899.