MAJSOL.
Reading edition
Solen ler saa godt og mildt, den stryger Sæden frem, lokker ud den lyse Filt om Bøgebladets Bræm— Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest; men Solen i din egen Sjæl den ler dog allerbedst.
Solen duner Knøsens Kind, gi'r Rugen blanke Knæ, varmer Lammets myge Skind i Digets Søndenlæ— Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest; men Solen over Hjemmets Dør gaar brave Hjærter næst.
Solen er saa elskovsfuld, den favner Jorden bred, kysser Lærkens spæde kuld, saa Duggen triller ned— Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest; men Sol paa Minders Myggesværm gav mangen Drøm sin Rest.
Solen tænder Blomsterblus, hvor Engen før var graa, Iris og Ranunkulus og Brudelys ved Aa— Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest; men Solen ved en Brudgoms Barm hun skjænker skjønnest Fest.
14/5 1908.