I NATTENS TIME.
Reading edition
Ja pust du kun, du Nattevind, du naar dog ej i Kamret ind trods al din Bøn og Klage; thi jeg er ung og sund og varm med solbeskinnet Haab i Barm, mens du i Kulde knager, og Kuld jeg ej fordrager.
Nej bort med dig du Nattetrold, hvi staar du der saa fræk og kold og hamrer paa min Rude; du ved jo dog mit vante Svar, det samme som det altid var: "Aa, bliv du bare ude og hold kun op at tude!"
Men kommer Vaar og Søndenvind Og hvisker øm og mild og lind: "Kom ud min Kjæledægge" straks smider jeg i støvet Krog Examenskravets Kvalme-Bog; og saa til Spring at lægge ud over Tvangens Vægge!
Vinter 1885.