DU KJENDER IKKE ENGEN—
Reading edition
Du kjender ikke Engen bag ved min Faders Lade, hvor tusind friske Blomster i Morgendug sig bade,
og ej den Vellugtsbølge, der stiger fra Violen og fra dens tusind Søstre, naar de faar Kys af Solen.
—Jeg tror, i alle Blomster, som sig paa Engen fjæle, der dølge sig fordægtigt smaa fine Kvindesjæle,
som snart i Længsel skjælve og snart i Fryd inddysses, men saligt gjennembæves, naar de af Solen kysses.
Se derfor er vi alle ved Blomsterne saa glade, og bøje os til Jorden og kysse deres Blade,—
og derfor er det bedste, der siges om en Kvinde, at hun er skjøn som Rosen og bly som en Kjærminde.
—De er en lille Maj-Blomst, der ler mod Morgensolen, og De har vakre Søstre i Liljen og Violen.—
Thi friskere end Rosen, end Engens Kabbeleje og alle Vaarens Blomster, er lille Frøken Maja.
6/5 1894.