AN WOLLES DRENG.
Reading edition
Mi Søn er bette Pejr, og a haar jo kuns den jen, og da han bløw en niaars Pold, han maatt jo ud aa tjen, han blyver tøl te Pejersdaa, om Gud vil vær ham gue, og atter æ Aalder maa en sej, æ Knæjt æ knøv og stue. Pejr er ingen kjelle Dreng, nej, saamøj en hwelle Dreng!" saa An Wolle, "der rend aalle Maag te Hjord mell æ Gord!
Tho snaar fâr Daa er po æ Sky, og Sejl er po æ Møll, han maa jo op, æ bette Kaal, og ue med æ Køll. Dem rig dje Bøn ka sajtens sow, for dem staar aalt tered, men fatte Baan maa tidle op aa strid for Fød og Kled. Pejr faar helsen lær aa rend, fræ æ Mues til Awers-End, lisse sore, øwer Bore, gjemmel Saând; hwelle Baan!
Nær Atteror den buser ind med Wand imell æ Knold, ka en Par bette naagen Færr ja wal blyw wod og kold; men hwa, Worherr han hjælper wal, saa han ka sto æ ue, den villest Ar, en Baan ka fo, det er en gue Natue. Pejr er ingen Frøssenpind, han gaar glaa mod Vejr og Vind, om det hwistler mell æ Tistler wârr og wârr laangs æ Kjâr.
Ja, no po Sønde trowr a da, æ bette Knæjt faar fri, saa skuld do rele komm herom og faa æ Klør aa si; saa kan do sej mæ, om do tyggs, han blywer bovn og stue; a trowr da nok, saavidt a sir, han slæjter po æ Mue. No skal a skam hen aa baag; tho han skuld wal haa en Kaag, fâr han drawer øwer æ Awer væk ijen, bette Swen!
Her sejjer a en jenle Kwind' saa manne ødlet Daw; men no te Vinter ska han hjem, sku a saa sejj aa klaw! Ja, saa ska han jo røjt æ Kow og helsen go te Præjst; a er da rele vis epo, han sworer mell de bejst. Pejr er ingen kjelle Dreng, nej saamøj en hwelle Dreng!" saa An Wolle, "han vil aalle blyw hans Mue ant end gue."
Septbr. 1907.
[Footnote: Kuen, Kone; læ sæ, lade sig; træj, træde; blyw, blive; den jen, den ene; Pold, Polde, lille Fyr (anvendes hyppigst om Grise); tøl, tolv Aar; Pejersdaa, Peders Dag; gue, god; knøw og stue, smuk og stor; kjelle, forvænt og balstyrig; hwelle, dygtig; Maag te Hjord, Mage til Hyrde; æ Gord, Gaardene; ue med æ Køll, ud med Køllen (for at flytte Kreaturerne); fræ æ Mues til Awers-End, fra Mosen til Agerens Ende; lisse sore, hvert Øjeblik; Bore, Nyagre; Saând, Sand; Atteror, Efteraar; buser ind, om Vejret, der kommer med Kraft; med Wand imell æ Knold, med vand mellem Knoldene (nemlig i Kjærene); naagen Færr, nøgne Fødder; wod, vaade; sto æ ue, staa det igjennem; den villest Ar, den bedste Arv; glaa, glad; rele, rigtignok; tyggs, synes; bovn og stue, smuk og stor; æ Mue, Moderen; haa en Kaag, ha en Kage; drawer, drager; æ Awer, Agrene; bitte Swen, lille Fyr; sejjer, sidder; manne ødlet Daw, mange kjedsommelige Dage; røjt, røgte; ant end gue, andet end god.]