HJEM FRÆ PLOWGILD.

Se, Slidder og Sladder er der nok, der vil før, og Løwn og Komeddi ka en sajt faa aa hør, men hvis I vil lyd te forstandig Taal, saa skal a hwerken dejt heller praal men baare betrow jer en mærkele Spel, der justemint er passired mæ sjæl; og det a fortæler jer, det ska sgi særd, for det er saa sikker, som a sejjer hêr:

Naa, det var en silde Avtenstaan med ingen Stjanner og ledtle Maan; det war søen omkring ved Sehansdastid, æ Byg war lig betint paa aa skrid, æ Hawer det samm, men det vild bi og si, hwad æ Byg fæk lawed istand, og om ett Worherr sku send en Taar Wand.

Det war lig under Minnet, om no a ka how; der var Lys i Gammel Jehanneses Stow; a haaj wot oppe te Ywers aa plow; nu træn a saa Fandens haadt te aa sow, det war knap, en kund hold æ Brikker opp; jaja, vi haaj jo faat en Pa Kopp, —æ Kaal fæ jæn, fâr han, æ Pløg, kjor hjem te Kaaren med Vovn og Øg.—

A gik saa fredle, som Folk ka go; a fomlt i æ Lomm, om a haaj mi Skro; a war ett saa fuld, a ku stywle sto, saa læng da a kund ta Støtt ved æ Dig! A gik og summed paa manne Slavs Lig,

a tint paa æ Hos, der snaar sku fuel, paa bette Jens, der imaaen skuld i Skuel, paa hwad en haaj handelt, og hwad en haaj snødt, det sidst skuld en inden si Død ha fortrødt.

Og a tint paa Kaaren, der lo derhjemm og sejtens hwerken ku dums heller dremm, fordet te æ Stoder gik her og vrødt; for nær a er søen saa pasle fuld, saa haar a aaltid en Hjat af Guld. Naa, a bløw ved aa stummel astej; a holdt mæ det bejst a kund o æ Vej, indte a nowed Kræn Søndergaards Vrej.

Der war æ, som nøj haaj gin mæ en Pót; og kjek! bløw aalt saa kwollendes swot som mødt o æ Lowt, nær hwer Log er lot; og lig som en rædle Hund to po jestejes hesøwer vejsten æ O, der er nøj, der vil list en Løkk om mi Fud og ryw mæ baglænds om o æ Jurd: og no ka I flir, og no ka I snakk— men her begynd mi Gummer aa hakk, for a hører en Stemm, og det war den Slemm, der trimmelt To øwer Kistel-Bakk.

—Gud spaar jen evig for aal Ting ûnd, hwad enten det saa ska mød Præjst heller Bûnd!

—Saasnaar a ku mærk, te hwad Sid det vild raw, a fæk mi Kjep flytt øwer i mi Kaw; det sled i mi Bowser, det røw i mi Maw; saa ræj haar a aalle wot i mi Daw!

A rend, og a fild, og a fild og a rend; a tøtt, a maatt vær ved Verdens End, men bejje mi Træsko stod faast i æ Saând, den jen kam aalle forbi den aan.

A lo ad æ Jurd som en vælted Skru, mi Kjep en bette Graan vejsten mi Lu. A tint o manne kristele Urd, som a haar lær af mi Faar og mi Mue; a prøved føst aa løs fræ æ Burd, men mi Howkommels haar alle wot gue, og det, a fæk saå, war nø fuldajte Slurd.

A lowed Worherr, om han kjend mæ nø Raa, aa tejn mæ te Aalters imaaen den Daa: den fatte Ma Sah sku faa en Skipp maalt, og Bette Drejs en Stykk aa æ Gaalt. —Gud naad mæ—a fæk æ saa naple holdt!

Det bløw mæ helsen en stywle Bied; æ Bjenn vild op, men æ Hued vild nied. A to i æ Lyng og stinned mi Nakk, men a ku hwerken flikk heller flakk, a tøtt, det gi rundt med æ hile Bakk; æ stur Kaphyw war saat po en Bor; æ Hywl rend rundt, og æ Dæwl han kjor!

Hwad sin der passired, ka Kaaren sgi how; a fand mæ tesengs i wor pænest Stow, saa syg, te a hwerken ku drewl heller drow, og Kaaren war værkle, og a maatt low, te hwis a mie to te Ywers aa plow, a aalle vild legg mæ ved Kistel aa sow.

11/6 1908.

[Footnote: Torren, Torden: opô, paa: Skjek, Skjæg; æ O, Aaen; æ Togger, Fiskevaad; Slidder, Sludder; Komeddi, Opdigt; særd, sæde, passe; skrid, bryde gennem skederne; Minnet, Midnat; Ywers, Ivers; træn, trængte; æ Brikker, Øjnene, Gluggerne; en Pa Kopp, et Par Kaffeknægte; æ Pløg, Pløgen, slusket Mandfolk; Kaaren, Karen; fredle, fredelig; fomlt, følte efter; stywle, saa meget vel; summed paa, overvejede; manne slavs lig, allehaande Ting; tint, tænkte; Hos, Følhoppe; fuel, fole; fortrødt, fortrudt; dums heller dremm, smaasove eller drømme; æ Stoder, Stodderen, hendes Mand; vrødt, rodede; pasle, tilpas; Hjat, Hjærte; stummel, snuble; o æ Vej, paa Vejen; nowed, naaed; Vrej, Sving; en Pót, et let Stød; kjek!, en-to-tre!; mødt o æ Lowt, midt paa Loftet; hwer Log er lot, hver Luge er lukket; rædle, fæl; to po, tog paa, gav Hals; jestejes, et eller andet Sted; hesøwer, histovre; æ O, Aaen; Furd, Fod; flir, grine i Skjægget; trimmelt To, trimlet Taa, slog Kulbøtter; ûnd, ondt; Buend, Bonde; raw, hælde; mi Kaw, Kejthaand, venstre Haand; wot, wæret; fild, faldt; a tøtt, det forekom mig; Saând, Sand; lo ad æ Jurd, laa langs med Jorden; Skru, Tørveskrue; en bette Graan, en lille Smule; Lu, Hue; naple, knap nok; en stywle Bied, et haardt Stykke Arbejde; stinned, gjorde stiv; hwerken flik heller flak, ikke komme ud af Stedet; en Bor, en Hjulbør; kjor, kjørte; sin, siden; how, huske; drewl heller drow, knap nok trække Vejret; værkle, vred og sur; aa plow, at pløje; Kistel, Hedebanke paa min Fars Mark.]