HØVL OG KNAST.
Reading edition
Høvlen gik! galant! gelik! saa Bænkens Planker sukked, frem og frem mod Brættets Bræm; der stod en Knast og mukked:
"Jeg er fast, for jeg er Knast, mig tør du ikke bide, jeg gir Skaar, som stedse staar i Æggens blanke Side!"
Høvlen bed; den blev saa vred ved disse Hovmods-Finter; Jærnet klang, og Planken sang, og Knasten røg i Splinter!
14/6 1908.