JEG KYSSER DINE KINDER—

Jeg kysser dine Kinder, jeg kysser dine Læber, jeg ildnes af de Druer, jeg plukker paa din Mund; jeg hidses af den Tanke: hvor ærligt end jeg stræber, saa kan jeg aldrig tømme det Bæger til dets Bund.

Ja, som en tørstig Vandrer mod Kvæld ved Kilden knæler og øser under Skjælven dens aftensvale Drik, saa knæler jeg og skjælver, imens jeg henrykt stjæler din røde Munds Berusning, dit vege Drømme-Blik.

1895.