ARBEJDERNES LÆSESELSKAB.
Reading edition
Om Danmarks Strande render den blanke Bølgesnor; men ingen Bølger glimter, hvor Arbejdshæren bor; med tunge gyldne Straaler gaar Solen i sin Seng, før den har naaet at skinne paa Gydens Tøs og Dreng.
Hvor Sol og Bølge svigted, tog Arbejdshænder fat, de tændte Lys paa Kvisten og Haab i Gydens Nat; thi der hvor Hjærter ildnes ved trofast Sammenhold, er Brødet mindre bitter og Stuen mindre kold.
—Det var i Tider trange I satte Hjem og Bo; Forræderi mod Loven den op i Synet lo; Oplysningsfaklen stredes med en Ministerpraas, og Lysetænd're gjemte man helst bag Bolt og Laas.
Men I tog fat og rydded med Armen krum og stærk, og Salen her i Aften den lyser af jert Værk. Fra lange Bogreoler gaar nu en slagen Gang til Kjæld'rens Barn som Kvistens, til Gyden mørk og trang.
—Pas paa den Skat af Bøger og jeres Samlingssal! De er mod al Slags Trældom et ildfast Arsenal. Mens Malmkanoner splintrer Kulturen som et Glas, vi kjæmper for, at Bogen skal ta' Kanonens Plads!
Vi kjæmper for den Fordring, at i hver Himmelegn skal Rig og Fattig nyde den samme Sol og Regn! Vi tror, at Slidets Sønner har Krav paa anden Ret end sultes ud og spiddes paa Krigens Bajonet!
Og stod end aldrig Bragen og Bulder om vor Færd, vi var dog smaa Soldater i Aandskulturens Hær. Og aldrig skal vi trættes, men evigt flytte frem vor Fakkelvagt mod Mørket, der knuger Gydens Hjem.
8/10 1904.