JEG GIK MIG UD.
Reading edition
Jeg gik mig ud at vandre for Grædefred at faa saa fjern fra alle andre, som ogsaa græde maa.
Jeg skræmtes af en Stemme og fandt en lille Bæk, som ikke vilde skræmme, men bare vilde væk.
Knap hørte jeg dens Syngen, min muntre Barndomsven, før Graad og Hjertetyngen var stille vejret hen.
Ømt bad jeg Bækken vente en ringe Dugfaldsstund; et Kys jeg vilde hente fra dens jublende Mund.
Men før jeg mærked Duggen igjennem mine Knæ, jeg hørte Bækkens Klukken nu bag det næste Træ.
Paa al min Bøn og Klage kun samme Svar: "Gaa hjem! Thi du kan gaa tilbage, men jeg kan kun gaa frem!"
Saa sang hun, Engens Datter, og svandt bag Svingelgræs. Det lød som Pigelatter i Havrens sidste Læs.
14/9 1907.