← Table of contents
Samlede Værker, Første Bind

STUDENTERSAMFUNDETS RUSKANTATE

Reading edition

EFTERAARS-VISE.

Gjøgen galed i Danmarks Lund, og Fjordene blaaned saa vide, Havren ringled i Middagsblund— da vaagned Gud Storm under Lide; sprang han over de rædde Straa: "Den Sommer mig varer saa længe; op at trille, I Bølger smaa, og rap jer, I blæsende Drenge!"

Tog da Himlen sin Stormhat paa, og Norden begyndte at blæse; Havets Pande blev mørkegraa, og Næsset fik Skum om sin Næse. Aldrig saa jeg saa vild en Dans, de rødeste Roser de blegned; Gjøgen selv gik fra Sind og Sans, og Herreste Je, hvor det regned!

Bonden vrider sin vaade Hat; han vender sit Hors under Bakke: "Var dog Rugen paa Stænget sat, og havde man Havren i Stakke!" —Ind ad Laage og ud ad Port jog Blæsten med Tuden og Plasken. Saâ blev Skovenes Ligvers gjort, og saâ gik en Sommer i Vasken.

Explore with AITake your curiosity a little further.

Reading settings