JUL.
Reading edition
Den gamle Skorsten hælder slemt men se, hvor tæt den ryger, mens Nordensne til Klokkeklemt lavt over Marken stryger. Det puster tungt om Bondens Gaard og spreder Kavringduften, der ud af alle Sprækker staar og blander sig med Luften.
Og Bondens Kone gaar saa trind bag blommede Gardiner og bærer Fadet ud og ind med højtidsfulde Miner. Og Bonden sidder bred paa Bænk og la'r sig Maden smage og byder Tyendet en Skjænk og Barnet Julekage.
Ja, Julen er den fagre Tid, da alle Skjel udslettes, et Hvil i Aarets lange Strid, da alle Munde mættes. Selv Tiggersken, det gamle Skrog, med Posen over Nakken nys gumlende af Gaarde drog med tunge Spor i Bakken.
Ja, Julen, du er Mindets Fest, med Lys i blanke Stager, da den, der sad vort Hjærte næst, paany mod Porten ager; da Sneens Fald mod Markens Favn hvert Hul i Jorden sletter og tegner Julens blide Navn i Skovens Maanepletter.
15/5 1906.