I EN PRÆKENBOG TIL MINE FORÆLDRE.
Reading edition
Kjære Far og kjære Mor, eders Søn er bleven stor, voxet fra sin Barnekjol', tumler sig i Slud og Sol, og han higer, og han længes, smaat han sejrer, haardt han trænges. Smaat i Livets Kamp han staar sig, tit han falder der og slaar sig. Moders Øje vogter ej længer paa "den lilles" Vej. Faders Haand ej længer frede kan om Troens Blomsterbede. Mindet om min Far og Mor gjør dog tit min Tro saa stor. Og nu har jer store Søn blot en lille barnlig Bøn: Naar I læse Herrens Ord, naar I bede Fadervor, naar jer barneblide Tro op mod Jesus danner Bro, naar I føle tryg og kjær, at Vorherre er jer nær, tænk da lidt paa mig, paa Sønnen, løft mig op til Gud i Bønnen!
Askov 14/11 1887.