MEJERISTSANG.
Reading edition
Jeg synger om en Stand, hvis Ry er naa't til Engelland og gaar fra By til By, fra Rye og op til Thy, hvis Snilles Værker jog Alverden rundt paa Skib og Tog, og sælges Drittelvis til bedste Markedspris.
Vort Land var lig en Ørk, hver anden Mand en fattig Tyrk, saa gusten og saa tynd som sorten Arvesynd. Vi spiste branket Flæsk, Kartoffelgrød og Fedt og Fisk, mens farvet Smør og Ost var bare Guders Kost.
Og Jorden drejed rundt, og rundt og rundt, og den har tront, og hundred Aar løb væk ved Fedtebrød og Spæk.
Da kom en skjønne Flok af Gudesønner, tror jeg nok, herned og lærte os den Kunst at malke "Bos".
Og Koen, hun sa'e: Buh, og Malkepigen, hun sa'e: Puh! Mens skuret Malkespand blev fyldt indtil sin Rand; og med en Kjærnestav vi hamred Smørret ud deraf og smurte det paa Brød; og nu blev Kinden rød.
Paa ny kom Bud paa Stand: "Gjør Danmark til et "smørret" Land. Fej Kjærnebøtten ud med Ostekop og -klud. Saa Centrifugen op, en Skorsten rejs, hvis høje Top skal staa som Tidens Tegn i hver en Landboegn!"
De Huse rejste sig med slanke Spir langs Alfarvej. Folk kom og saa derpaa og mumled: "Kan det gaa!" De sendte, mens de gik, til Skorstenspiben op et Blik, hvori der laa et: "Nej, det gaar i Verden ej!"
Men Dampens Aand tog fat og sled for tred've Dag og Nat; der stod af Damp og Dur en Sky om Tag og Mur; det surred og det sang, en Jærntraadsnerve klang og sprang; en ny lagt ind for den, saa tog han fat igjen.
Og Larmen Fra hans Slid gik over Egnen hid og did, en Surr, en Melodi, som af en Kjæmpebi; man vented, at han skvat; men endnu ind i mørkest' Nat han tog de samme Tag, ja tar dem selv i Dag.
De Mejerister er et eviglystigt Folkefærd, med Latter, Larm og Sang henrinder Dagen lang; med Støvlen fuld af Vand og Næven i en Flødespand, i Sprøjt af alle Slags, de boltrer sig som Lax.
Drik Mejeristens Skaal i Kjærnemælk til bredfuldt Maal, og tøm den til dens Bund, for Kjærnemælk er sund, og det er Standen med, og derfor skal paa dette Sted nu Mejeristen ha' et dansk Hurra, Hurra!
Jebjærg Mejeri, Juli 1888.