DET BANKED PAA MIN RUDE—
Reading edition
Det banked paa min Rude alt i den sene Nat; derude stod min Yngling, min Elskede, min Skat.
Jeg tog ham om hans Hoved og kyssede hans Kind; hvor kunde jeg vel nægte min Gut at komme ind!
Og op han sprang i Karmen saa let som en Bold, og ned i mine Arme, mens jeg hans Hænder holdt.
Han slynged sig ind til mig saa smygende let, og vugged mig og kyssed mig saa hedt, aa, saa hedt!
Han løfted mig fra Jorden med Armen om mit Liv; jeg blev i hans Favntag saa veg som et Siv.
Han løfted mig, han kyssed mig, han favned mig saa fast, at mit Hjærte det bæved, og mit Bælte det brast.
Saa ved jeg ikke mere; jeg svimled i hans Kys, mens ind ad Vindvet vælded Fuldmaanens brede Lys.
Og lad kun Verden snakke og sige, hvad den vil, der er dog ingen Lykke som Elskovens til.
Vinter 1898.