RUSSEN SER LOKALERNE.
Reading edition
Nu et Tryk paa Knappen der! Saa er vi paa Trappen her med Mathiesens Leg i Isens penselsvungne Hvirvelvejr. Se den Dames Fødder smaa! Hu, de er af Kulde blaa! Var det Schack han sa' til Lachmann: "Giv dog Barnet noget paa!" Opad vi aser i stigende Syner; Gassen lyner. Og det lyner af din Kunst, Mathis!
Venstre Sving! Paa dette Sted lad os sagtne vore Fjed; brug blot Maatten, something rotten følger tit fra Gaden med. Her er Stedets læsesal, hisset blinker en Pokal; den er funden eller vunden, og nu staar den der til Pral. Saadan hos Romerne puniske Snabler, —"fulde Snabler"—stod i Stabler,— blad du blot i Bloch!
Fra Trofæ til andet Fæ! Voilà, en Tyr af Træ! en Forening af—hvor god dog! Heltemod og Kalveknæ. Tyren er et Æventyr: Gjør man her for stærkt Postyr, hvis i Salen løftes Talen, ramler Halen af det Dyr. Hvil dig mod Væggen hvor Venus'er slumrer, mens det skumrer, mens det dumrer hult fra Gaden ind.
Saa til Husets Helligdom ogsaa kaldt: "det tavse Rum"; "dér maa bies, dér maa ties", saa selv Berendsen blir stum. Her er Storhed hængt paa Søm; se dig bare rundt og døm: Brandes' Smil bag Glaret glimter, Høffding skimter frem i Drøm. Der har vi jo Drachmann med Silke i Vesten! Han er Præsten, Digterpræsten i hvert Sangerlaug.
Ser du Bispens Have der som en Drøm i Maaneskjær? Lysets spinkle Straalestrenge gynge, hænge i dens Træ'r. Eller se St. Petri hist —mellem Taaerne en Gardist— i sin grønne Kjortel stige spydrank lige for vor Kvist! "Tror du, at Kirkegaardsaanderne spøger?" Dumme Thøger, dumme Thøger, Bispen staar paa Vagt!
Sidde her med Pen og Bog, bli'e som Høffding vis og klog, hvas i Talen som en Hørup, naar hos Lørup Viddet jog; spalte med en Brandes' Glød, kaste Guld i Sprogets Skjød som hin Syge, der paa Flugten hist ved Bugten fandt sin Død—— Rus, her er Templet, og her er Exemplet; giv selv Stemplet, Viljesstemplet; ret dig, og bliv stor!
Tænk dig her en Vinternat! Sne i Dans om Pigens Hat! Langs med Muren bløde Byger kjælent stryger som en Kat. Nu blir Stormen rigtig slem; —du maa følge Frøknen hjem— Hatten krammes, Skjørtet strammes, Knæet træder yndigt frem. Byd hende dog Armen, mens hjemad det lakker! Hvor hun takker, hvor hun takker med sin Port paa Klem!
—"Ak, det var en Omvej, du!" Rus, du gaar vist fler endnu, hvis paa Talen kjendes Ka'len! —Nu til Salen staar vor Hu. Hvilken pragtfuld Kreds af Mænd! Lachmann, hvad er her for Spænd? Damer! Sang're! Tretten, fjorten! Nu stak Morten- sen i Rend! "Hej, hvad skal hænde?"—Athene vil tale! "Er I gale, bindegale!" Sæt dig, Rus, og ti!