DE SYGE TYPOGRAFER.
Reading edition
Det er en stille Gjærning den at sætte med rappe Fingre Ordene paa Naal, som Tinsoldater smaa dem ind at rette og klæde dem med øvet Haand i Staal. Respekt for Daaden! I Evropas Stater er ingen Hær som Gutenbergs Soldater.
Der foldes ingen Fane ud i Solen, før deres Virken spredte Tvivlens Dunst, der sidder ingen Hersker fast i Stolen, før de har øvet deres sorte Kunst; fra Baggaards-Lofter har de rystet Troner omkap med Cæsar og hans Legioner.
—Naar over vaade Sten Betjenten skrider, og Lyset slukkes i hvert stænget Hus, mens Maanen ned bag fjærne Gavle glider, —da danser Møllet end om deres Blus. Det maa saa være; thi ved Morgengry du kræver jo Avisen, frisk og ny.
Men Nattevaagen er en farlig Leg, den suger graadigt Livets fyldte Lampe, saa Blodets Safter bort af Aaren dampe. Se derfor blev din "sorte Ven" saa bleg; thi Blyet ikke blot som Kugle dræber, selv ved dets Støv et Gran af Døden klæber.
Se, Danmark ligger nu i grønne Skifter med Rug og Skov til Horisontens Rand; henover lave Gaarde Vinden vifter, og Tøsen bader fra den aabne Strand; her hvor det sunde Hav sig saltfyldt tunger, her var et Frelsens Hjem for syge Lunger.
Aa, I som Lykkens Nøgle, Sundhed eje, som aande ind dens Ambra Dag og Nat, som vandre skjæmtende langs grønne Veje, og kaste kjækt i Vejret Eders Hat: Tænk lidt paa ham, der sidder krum i Stolen og stirrer haabløst ud mod Aftensolen.
Ja, tænk paa ham, der ved sin sorte Pult har saaret sig paa sine egne Vaaben og nu et Rov for Snigesot og Sult ser Nødens, Dødens Dobbeltporte aaben; ræk ham din Haand! Han led jo for os alle, thi bør vi alle ham til Kræfter kalde.
August 1903.