JEG VAR SAA TRÆT—
Reading edition
Jeg var saa træt af Byens Larm og Usselhed; jeg maatte ud, ha' Luft, bli' varm, se Sol gaa ned.
Jeg maatte bort fra Gadens Kvalm og Stadens Pest, og sove paa Alkovens Halm som Bondens Gjæst.
Jeg maatte væk fra Vrøvl og Øl og Gydens Stank, og bade mig med Engens Føl i Aaen blank.
Jeg længtes som et fanget Dyr, som Ravn i Bur, mod brune Heders Æventyr og Guds Natur.
Jeg lukked med et Smæld min Bog og greb min Hat; til Byens klumre Ravnekrog: god rolig Nat!
Efteraar 1897.