I DEN GULE LUPIN.
Reading edition
MARKEDSVISE.
Jørgine var en Pige alt udaf Bondestand; hos Bitte Jens i Traanum der tjente hun forsand. Hun klædte sig en Søndag sent i Tyl og Mouselin og satte sig i Kanten af den gule Lupin.
Det var alt ved de Tider, da Katten lister hjem og slikker sine Poter, mens Natten bryder frem; men Soren stod der søndenomm', hvor Kløvren er saa fin; saa fik han ogsaa Higen mod den gule Lupin.
Han bad om hendes "lille Haand", mens grumme skjævt han lo, hun rakte tvende, skjønt de var ret store begge to; saa bad han om et Kys og fik gelik et halvt Dusin; thi gavmild er du, Kvinde, i den gule Lupin.
Saa tog han Pigens Haand og Mund og hendes bange Barm; han krysted Nakkens brune Rund, saa Hjærtet slog Allarm. Saa tog han, hvad der ellers var i Tyl og Mouselin, mens Ørentvister sværmed om den gule Lupin.
Men da Jørgine vaagned, da var hun bleven kold; den frække Soren havde forlængst sagt Gud i Vold. Og Maanen keg saa spørgende paa Knæ og Skjørtelin, og Duggen drap saa sørgende fra gule Lupin.
Saa blev hun først forkjølet og siden—meget mer; det er jo at beklage, men slige Fejler sker, saa længe Piger sætter sig i Tyl og Mouselin hos falske Mænd som Soren i den gule Lupin.
Sjørup 29/11 1906.