← Table of contents
Julies dagbog

5. August.

Reading edition

Viktoria! Han kommer.

»Trods mangehaande Betænkeligheder«, skriver han. Ja værsgod. Nær ligesaa mange Betænkeligheder, Du vil, naar Du bare kommer. Jeg sér det betænksomme Ansigt, hvormed han har forfattet sin Kapitulation. Jeg sér ham virre med Hovedet, halvt gnaven, halvt smilende over sin Svaghed. »Pokkers Unge,« har han sagt til sig selv. »Hun er saa blid og saa engleagtig, og saa vikler hun mig alligevel om sin Lille- — meget lille — Finger.«

Nej, Du skal saamæn ikke skamme Dig, fordi Du denne Gang føjer mig. Jeg lover Dig at gøre hundrede Gange Gengæld.

»Jeg kommer altsaa efter al Rimelighed,« ender han. »Dog beder jeg Dig huske, at der kan komme Hindringer. Jeg siger det ikke, fordi jeg tror, at der kommer nogen Hindring, men fordi jeg af Erfaring véd, hvor daarligt forberedt Du er paa at møde et skuffet Haab.«

Jeg takker skyldigst, vise Mand.

Jeg skriver nu atter til ham, og jeg skal ikke glemme at meddele ham, at jeg betragter f. Eks. Jordskælv som en gyldig Udeblivelses-Grund.

Explore with AITake your curiosity a little further.

Reading settings