26. Maj.
Reading edition
For første Gang har vi spadseret sammen paa Gaden. Jeg havde sagt til ham, at jeg iaften vilde se Feststadsen i Følge med ham. Han rynkede Brynene og spurgte, om det var fornuftigt. Jeg svarede, at det var mig saa fuldkommen ligegyldigt. Jeg vilde nu være sammen med ham, om vi saa skulde i Avisen for det bagefter.
Forresten tror jeg saamæn ikke et Menneske tog Notits af os. I Trængslen og den loyale Feststemning smeltede Folk saa yndigt sammen, at de glemte det dagligdags Stivstikkeri. Det nyttede jo dog ikke at forlange Præsentation og Visitkort af alle de Arme og Ben, man kom i selskabelig Forbindelse med den Aften.
I Begyndelsen var han ikke rigtig i Humør og vilde absolut forsvinde med mig ind i u-illuminerede Smøger, hver Gang han saá et bekendt Ansigt. Men efterhaanden betoges ogsaa han af den familiære Noæh Ark-Stemning, og vi endte ganske dumdristigt, Arm i Arm, ved Fyrværkeriet i Tivoli.