← Table of contents
Isblink

ENE TILSØS

Reading edition

Saa har vi naaet Oktober, og Fjæren iser til, det store stille Hav kan stivne straks, naar Frosten vil. I Nat blev Vandet tyndis-lagt, det glimter som et slebent Glar, ja, kom kun Frost og øv din Magt, træng ind til alle Kroge, jeg venter glad — dog se, jeg har endnu en Gang Kajakken klar, vil vugge mig i Bølgetakt paa Bugtens sidste Vaage. Men da jeg gennem Isen skar, letted en enlig Maage. O, om jeg kunde fulgt den mod Syd, mod Sol — og hjem! Jeg glemmer rent at ro min Aare og gaar ikke frem. Langt borte lyder kold og hul den vrede Snøften af en Hval, som dukker op af Dybets Skjul og tvinger frem sin Pande, trægt dønner Sø mod Fjældportal, fjernt synker Solen sært oval og bævrer tung og æggegul paa Kiming-Skaalens Rande. Jeg længes hjem, som jeg var gal, fra disse Dødens Vande. Men som jeg saadan ligger og knapt véd af mig selv, rækker mit Øje op til Hulen ved den døde Elv: Brudte er nu alle Broer, her faar jeg Hjem endnu en Stund, deroppe er mit Arbejdsbord og al min bedste Evne. Lad Frosten tvinge Hav i Blund til Farvej hjem! Jeg nyder sund den hemmelige Fryd, der gror, og som ej Navn kan nævne, paa Livstilværelsens dunkle Bund, hvor Synerne holder Stævne.

Explore with AITake your curiosity a little further.

Reading settings