TREDIE SCENE.

De Forrige. Niels Bruus (ind fra Baggrunden.)

Baronen. Naa, der har vi Niels Bruus tilbage. Fik han saa Skriverens Hoved sat i Lave igjen, Niels?

Niels. Nei, jeg var undskyldt, naadige Herre! eftersom han løb fra mig.

Baronen. Løb han fra dig?

Niels. Ja, han smed Hatten og Fiolen paa Trappen og satte i fuld Fiirspring ned igjennem Haven, og saa tænkte jeg, det var bedst at lade ham rende Rusen af sig.

Jørgen (til Junker Claus, sagte). Forstaaer Hr. Kammerjunkeren nu, hvad jeg meente?

Claus (afsides). Sacré nom! (høit.) Kjære Svigerpapa maa excusere mig, men det foruroliger mig noget, at denne berusede Person befinder sig i Haven paa samme Tid som Abigael ... jeg vil hellere selv gaae hende imøde, for at der ikke skal passere noget Ubehageligt.

Baronen Ei, hvad Pokker skulde der passere? Skriveren er da ingen Stratenrøver, veed jeg ... men for mig gjerne.—Vi kan jo Alle gaae hende imøde, saa er hun da sikker nok. Der kan jo saa alligevel ikke foretages Noget, før hun kommer igjen, den Landløberske! Behager Eders Naade?

Geheimeraadinden. Med Fornøielse.

Baronen (til Magisteren). Gak I ind i Bibliotheksstuen saalænge, Magister Søren! I holder jo ikke af at movere Jer efter Bordet, sagde I før. Kanskee er der Nogen, som har Lyst at gjøre Jer Selskab.

(Baronen, Geheimeraadinden, Captainen o. fl ud i Baggrunden. Magister Søren og nogle Gjæster ud til Høire.)

Jørgen (til Junker Claus, halv høit). Hr. Kammerjunker! ... Maa jeg være saa fri at gi'e Hr. Kammerjunkeren et Raad?

Claus (ligeledes). Eh bien! Men skynd dig lidt, jeg staaer som paa Naale.

Jørgen (som før). Hr. Kammerjunkeren skulde faae dem til at gaae ad den østre Allee, bag om Buskadset, hen til det gamle Egetræ; der troer jeg vist, at Hr. Kammerjunkeren træffer den naadige Frøken.

Claus (som før). Hvorfor troer du det?

Jørgen (som før) Jo, det har jeg saadan mine Aarsager til.

Claus. A la bonne heure! Saa gaaer vi den Vei.

(Han gaaer ud i Baggrunden).

Jørgen. Lad os følge bagefter, Niels Bruus! Det kunde jo være, der blev Noget at udrette for os.—I skulde gaae lidt ned i Borgstuen imens, Peer Rasmussen! Kanske nogen af Pigerne kunde ha'e Lyst til at see "den Glædens Sol paany op over Jorden rinde"; saa fik I dog altid Anvendelse for Jeres Gratulationsvers.

(De gaae alle tre ud i Baggrunden.)

Skuepladsen forandres til:

(Haven fra første Akt. Eftermiddagsbelysning, der efterhaanden gaaer over til Solnedgang.)