FEMTE SCENE.

Junker Claus. Jørgen (fra Baggrunden).

Claus. Ah, er du der, Jørgen! Du kommer meget à propos.

Jørgen. Hvad Tid befaler Hr. Kammerjunkeren at ride?

Claus. Jeg rider ikke i Formiddag, jeg er occuperet. Henad Aften rider jeg kanskee Baronen imøde. Hør Jørgen, kom lidt herhen! Geheimeraadinden har talt med dig igaar?

Jørgen. Ja, hun har saa, Hr. Kammerjunker! Og i Forgaars ogsaa.

Claus. Men igaar talte hun med dig om ham ... Skriveren her paa Gaarden.

Jørgen. Om Skriveren? Ja, det er godt muligt; det troer jeg næsten ogsaa, Hendes Naade gjorde.

Claus. Jo vist, hun har fortalt mig det Altsammen, baade hvad hun spurgte dig om, og hvad du berettede hende. Jeg er ganske au fait med Situationen.

Jørgen. Hvad er Hr. Kammerjunkeren?

Claus. Jeg veed Besked, mener jeg. Hør Jørgen!

Jørgen. Hr. Kammerjunker?

Claus. Du maa skaffe mig den Karl fra Halsen.

Jørgen. Skriverkarlen?

Claus. Ja vist, det er en uforskammet Personnage, som trænger sig ind allevegne og ... og ... kort sagt, han generer mig.

Jørgen. Saa er Hr. Kammerjunkeren nok ikke den Eneste, han sjenerer. Men ... hvordan skulde jeg bære mig ad med at skaffe ham af Veien? Han er jo svært i Kridthuset hos Baronen ... og hos den naadige Frøken ogsaa.

Claus. Det er netop det, jeg ikke finder passende.

Jørgen. Aa nei saamænd. Men saa kunde Hr. Kammerjunkeren jo bare lade et Ord falde til Frøkenen derom.

Claus. Ganske vist, men ... det vilde afficere hende. Hun har naturligviis ikke tænkt paa at der kunde være noget Stødende deri; hun er saa god, saa nedladende. Nei, jeg præfererer, at han kommer væk. aldeles væk!

Jørgen. Ja, bedre er altid bedre. Naar han bare ikke sad saa fast i Sadlen, Hr. Kammerjunker!

Claus. Men du er jo et forslagent Hoved, Jørgen; kan du ikke paa en eller anden Maade faae ham....

Jørgen. Til at tabe Stigbøilerne! Jo ... jeg har jo nok tænkt paa det.

Claus. Hvad har du tænkt paa? Du skal ikke gjøre det omsonst, Jørgen! Jeg lover dig en god Douceur for din Uleilighed ... ikke strax, men naar jeg har holdt Bryllup. Hvad er det saa, du har tænkt paa?

Jørgen. Jeg har tænkt, at man muligens kunde faae ham til at forløbe sig ved en eller anden Leilighed, saa Baronen blev vred og jog ham paa Porten.

Claus. En eller anden Leilighed! Ja, det er godt nok, men det kan vare længe.

Jørgen. Ikke saa længe endda, Hr. Kammerjunker! Den naadige Herre er svært hidsig af sig, som Hr. Kammerjunkeren kanskee har observeret, og Skriveren ta'er nu ikke saa nøie vare paa sin Mund ... især naar han har Noget i Ho'edet.

Claus. Drikker han?

Jørgen. Ikke til Overmaal, Hr. Kammerjunker! Men han holder nok af en Flaske god Viin eller to ... og han taaler ikke Meget.

Claus. Naa, og saa mener du...?

Jørgen. Jeg mener, man kunde kanskee hjælpe lidt til. Om tre Dage er det Naadigherrens Fødselsdag, saa kommer der Fremmede paa Gaarden, og paa den Dag bliver Tyendet ogsaa trakteret. For Skriveren og nogle Fleer bliver der dækket aparte ved Siden af Borgstuen ... og der pleier ikke at blive sparet paa Drikkevarer. See, ved den Leilighed tænker jeg nok, man kunde faae ham overstadig, for baade Ridefogden og Degnen har et godt Øie til ham, og naar man gav dem et lille Vink ...

Claus. Ja, hvad hjælper de Anstalter til? Saa gaar han over i sit Kammer og sover Rusen ud.

Jørgen. Hvis han faaer Lov, Hr. Kammerjunker! Men sæt nu, den naadige Herre skikker Bud efter ham og befaler, at han skal divertere Selskabet med Sang og Spil?

Claus. Oho! Jeg begynder at forstaae dig. Très bien, det er meget godt udtænkt ... meget godt! Men ... dersom Baronen nu ikke sender Bud efter ham?

Jørgen. Ja, men det gjør han bestemt, Hr. Kammerjunker!

Claus. Hvor kan du vide det saa sikkert?

Jørgen. Jo, for det sørger Hr. Kammerjunkeren for.

Claus. Ah, du mener, at jeg....

Jørgen. Og den naadige Frue....

Claus. Vi skulde foreslaae Baronen det?

Jørgen. Ja, men ikke før efter Maaltidet, for saa er Herren ved godt Lune ... og saa er Skriveren kanskee ogsaa bedre oplagt.

Claus. Og saa troer du, at Skriveren....

Jørgen. Kunde forløbe sig ... jo, det tænker jeg nok, naar der bliver pirret lidt ved ham.

Claus. Godt. Altsaa paa Baronens Fødselsdag sørger du for....

Jørgen. At Skriveren faaer god Beværtning? Jo, det kan Hr. Kammerjunkeren forlade sig paa.

Claus. Det Andet skal jeg nok besørge.

Jørgen. Men nu maa Hr. Kammerjunkeren da endelig ikke lade det komme ud før Tiden.

Claus. Jeg? Du kan være ganske rolig, min gode Jørgen! jeg er Diplomat. Naar man har været sex Maaneder Secrétaire intime hos Hs. Majestæts Envoyé i Paris, saa forstaaer man at behandle en Affaire delicat. Seer du ... nu gaaer du ud ad den Dør, og jeg ... jeg gaaer ud ad den ... forstaaer du? Saa er der Ingen, som veed, hvad vi to har talt om.

Jørgen. Nei, det er der ikke, Hr. Kammerjunker! det er sikkert.

(De gaae hver ud ad sin Dør.)

Skuepladsen forandres til:

Ambrosius's Kammer. Dør ved Siden og i Baggrunden. Simple Meubler.