FØRSTE SCENE.

Baronen og Geheimeraadinden. Junker Claus og Abigael, Magister Søren og Captain v. Reinsberg, samt flere Gjæster (komme ind fra Venstre). Strax efter Jørqen og Bodil.

Baronen (til Geheimeraadinden). Velbekomme Maaltidet, Eders Naade!

Claus (til Abigael). Que bien vous fasse, Mademoiselle!

Captainen (til Magisteren). Prosit die Mahlzeit, Hr. Magister!

Magisteren. Jeg ønsker Eder af ganske Hjerte det Samme, Hr. Captain!

Baronen. Velbekomme dem Allesammen! Har Nogen af Selskabet Lyst at smøge Tobak, saa findes der Piber i Bibliotheksstuen. (til Geheimeraadinden.) Jeg veed ikke, om Eders Naade har lagt Jer efter den Konst, ha, ha, ha!

Geheimeraadinden (leende). Nei, endnu ikke, Hr. Baron.

Claus. Ha, ha, meget morsomt!

Baronen. Ja, jeg ikke heller. Sæt et Par Bouteiller Rhinskviin herind, Jørgen ... af den ældste.

Abigael (ved Kaffebordet). Ønsker Eders Naade en Kop Kaffe?

Geheimeraadinden (gaaer hen til Bordet). Tak, mit Barn!

Baronen. Kom hid, Claus! Her er Noget at skylle Maden ned med.

Claus. Om jeg faaer Lov, saa foretrækker jeg en, Kop Kaffe, som er tilberedt af Frøken Abigaels hvide Hænder.

Abigael. Dermed kan jeg desværre ikke tjene; Kaffen er kogt af Huusholdersken.

Baronen. Og hendes Hænder er Skam mere sorte, end hvide, ha, ha!

Gjæster. Ha, ha, ha!

Claus. Men i det mindste skjænkes den mig dog af Eders Haand.

(Han faaer en Kop, som rækkes ham og senere tages igjen af Jørgen.)

Baronen. Ja ja, saa vil vi Andre holde os til Vinen. Ikke sandt, Hr. Magister? I er ingen Foragter af et godt Glas ... og Captainen heller ikke?

Captainen. Jeg takker ærbødigst, Hr. Baron? Den Viin er god, den er edel, den er af min Familie ... jeg er ogsaa opvoxet ved Rhinen.

Baronen. Er den af Jer Familie? Ja, saa behøver I jo ikke at genere Jer for at tømme Bouteillen. I er saa vist ikke den første Captain, der har drukket sin Familie op, ha, ha, ha!

Gjæster. Ha, ha, ha!

Magisteren (med et fyldt Glas). Maa det være mig tilladt at bringe Hr. Baronen min underdanige Tak for det herlige Maaltid, saavel hvad spisendes som drikkendes Varer anbelanger, hvormed I—næst efter ham, som er alle gode Tings Giver—paa denne Dag, som saa ofte tilforn, har vederkvæget Vort Legem, og derigjennem ogsaa den Aand, som har sin Bolig i denne skrøbelige Hytte. Thi ligerviis som man beklæder og digter et Huus baade udvendig og indvendig, for at den menneskelige Beboer kan trives og føle Velbefindende derudi: saaledes styrker og kvæger man ogsaa sit Legem, for at ...

Baronen. Ja, kvæg I nu Jert Legem med dette Glas, Magister, og spar Eders Talegaver til siden. Vi faaer snart Brug for dem.—Hvor Pokker bliver nu Peder Rasmussen? Han pleier jo van at indfinde sig strax efter Bordet, for at haspe sit Gratulations-Carmen af. Nu skulde han komme, saa havde vi det at forslaae Tiden med.

Jørgen. Han er ude i Forstuen og venter kun paa Naadigherrens Tilladelse, (afsides til Junker Claus, idet han tager hans Kop.) Alting er i Orden med Skriveren, Hr. Kammerjunker! Sørg I nu blot for, at han bliver kaldt herop.

Abigael. Ak, Papa! kan vi ikke slippe for de kjedsommelige Gratulationsvers?

Baronen. Vist ikke nei, Barn! det er nu engang Skik og Brug. Den Gratulation har Degnen jo beredt sig paa i et heelt Aar; fik han ikke Luft, kunde han min Salighed tage Skade deraf. Har man først sat Trompeten for Munden, maa man ogsaa have Lov til at gi'e Lyd ... ikke sandt, Hr. Captain?

Captainen. Ganz gewiss, Hr. Baron! Har den Trompeter pustet Bakkerne op, maa han ogsaa blase, ellers riskerer han minsæl, at de springer, ha, ha, ha!

Claus. Vil Baronen tillade mig en Proposition? Kunde det ikke gaae an, at Skriveren kom op og diverterede Selskabet lidt med Sang og Musik?

Baronen. Ambrosius? Det har du Skam Ret i; ham har jeg slet ikke tænkt paa.

Geheimeraadinden. Ak ja, det var et charmant Indfald. Dersom Baronen vilde tillade ... men maaskee gjør Skriveren Vanskeligheder, naar der er Fremmede tilstede?

Baronen. Vanskeligheder! Ingen af mine Folk gjør Vanskeligheder, naar jeg befaler Noget. Gaa strax ned og hent ham, Jørgen, og siig med det samme til Degnen, at han skal komme ind. Du kan ogsaa gjerne byde Ridefogden herop paa et Glas Viin. (til Geheimeraadinden.) Eders Naade har vel ikke Noget derimod?

Geheimeraadinden. Bevares! det gjør altid et godt Indtryk paa Tyendet, at Herskabet engang imellem viser dem en lille Nedladenhed ... engang imellem, ikke for ofte.

Baronen, Naa ja, saa gjør, som jeg siger, Jørgen! (Jørgen gaaer ud i Baggrunden) Pas paa, nu skal vi faae en artig Underholdning Skriverkarlen er en habil Person, baade hvad Sang og Musik anbelanger ... ikke sandt, Abigael?

Åbigael. Jo visselig er han det, man ... troer Papa ikke, at Gjæsterne har meer Lyst til at gaae en Stund i Haven efter Maaltidet?

Baronen. I Haven!... Naa ja, for mig gjerne, hvis Nogen præfererer det. Hvad mener I, Magister Søren?

Magisteren. Skal jeg, efter Hr. Baronens gunstige Opfordring, give min ringe Mening tilkjende herudi ...

Baronen. Ja Gu' skal I saa, kom bare med den!

Magisteren. Saa vil jeg erindre om det klassiske Ord, som skrevet staaer—enten hos Cicero eller Quinctilianus, det mindes jeg ikke ganske nøie—og som lyder saaledes: "Post coenam stabis seu passus mille meabis." Det er udlagt: "Efter Bordet skal du staae eller tusind Fodskridt gaae."

Baronen. Staae eller gaae! Ja I bærer nu som sædvanlig Kappen paa begge Skuldre. Men hvilken af Delene skal det være?

Magisteren, Jeg er i det Spørgsmaal aldeles af samme Mening som Hr. Baronen.

Baronen. Det kan jeg begribe, det er I jo altid. For den slemme Syge! Kan I da ikke engang have en Mening af Jer selv, Magister?

Magisteren. Tilvisse, Hr. Baron! Jeg for min Deel foretrækker unægtelig—med den naadige Frøkens gunstige Tilladelse—at staae, stare, eller rettere sagt at sidde ovenpaa Maaltidet.

Baronen. Det vidste jeg saagu nok, og det gjør de Andre ventelig ogsaa. Ikke sandt, Hr. Captain?

Captainen. Granz gewiss, Hr. Baron! Jeg marscherer hver Dag efter Tromlen og trænger ikke til Motion. Jeg præfererer, med Hr. Baronens Permission, at forblive her og divertere mig med min Familie, ha, ha, ha!