FJERDE SCENE.

Abigael. Junker Claus.

Claus. Ah, mille pardons, hvis jeg kommer til Uleilighed! En tête á tête...?

Abigael. Som nu er forbi.

(Ambrosius ud i Baggrunden).

Claus (afsides). Igjen denne Skriver! (høit). Jeg er saa lyksalig, saa lyksalig! Mama har fortalt mig, at I har samtykket i....

Abigael. At gjøre min Fader til Villie ... ja, jeg har samtykket.

Claus. Og mig til Glæde, ikke sandt? Det har I da ogsaa havt lidt i Eders Tanker ... ikke?

Abigael (adspredt). Hvorledes...? Jo, jo vist. Claus (afsides). Hun er saa besynderlig distrait, synes mig, (høit) Mama har allerede skrevet til Oberhofmesterinden; om et Par Dage vil det være bekjendt ved Hove.

Abigael (som før). Allerede?

Claus. Allerede!... Ja, Posten bruger ikke meer end to Dage for at naae Kjøbenhavn. Og er den glædelige Nyhed først indenfor Slotsporten, saa farer den som en Løbeild gjennem alle Gemakkerne. Der bliver en Spørgen og en Hvisken ... aa, jeg kjender det. Er hun ung? Er hun smuk? Er hun høi? Er hun lille? Har hun sorte Øine eller blaa Øine...?

Abigael (som før). Hvem mener I?

Claus. Hvem jeg mener? (afsides.) Det er da ganske mærkværdigt, saa distrait hun er. (høit.) Jeg mener naturligvis Jer selv, elskværdigste Abigael.

Abigael (opvaagnende). Mig?... Naa, ja naturligvis. Undskyld, jeg havde ikke Tankerne med mig.

Claus. Nei, I er en Smule distrait idag ... og lidt bevæget, troer jeg. Mon dieu, Eders smukke Øine er jo ganske røde! Er der gaaet Jer Noget imod? Eller har I tænkt paa Noget, som har afficeret Jer?

Abigael. Tanker er toldfrie, Junker Claus!... Forlad mig, at jeg nu maa gaae, men jeg har ogsaa et Brev at skrive, som Posten skal have med. Vi sees ved Middagsbordet.

(Hun neier og gaaer ud til Venstre).

Claus (alene). Hvad i al Verden betyder dette? Skriverdrengen kysser hende paa Haanden, hun er ganske bevæget og seer ud, som hun havde grædt. Skulde Mama virkelig have Ret?... Aa, det er umuligt! og desuden har hun jo nu samtykket i, at Trolovelsen bliver celebreret. Men ikke desto mindre ... den Skriverdreng er mig ubehagelig ... han generer mig. Jo meer jeg tænker paa den Situation, jeg traf dem i ... Sapristi! Il faut le mettre à la porte, ce monsieur! Vidste jeg bare, hvordan jeg skulde gribe det an.