Udvalg af Vand- og Moseplanter

(Ved Axel Lange).

Nedenstaaende Udvalg er foretaget under Hensyntagen til, hvad en dansk Amatør kunde tænkes at komme til at beskæftige sig med. Medens der saaledes er nævnt et forholdsvis stort Antal Arter, er Tallet paa Have-Varieteter forsætligt bragt ned, idet saadanne let kan findes i Handelsgartner-Kataloger.

Acorus calamus, »Kalmus«, er en meterhøj Plante med en Mængde ubetydelige Blomster i en lang, tæt Kolbe. Bladene brede, græslignende. Rodstokken er meget aromatisk. Der findes en brogetbladet Varietet. Mosehuller og Søbredder paa lavt Vand.

A. gramineus fra Japan og dens Varietet fol. var. med brogede Blade, er lave, tueformede Planter med græslignende Blade. De kan anvendes som Indfatning om Mosebede.

Aira cæspitosa, »Mose-Bunke«, 1 m høj. Et her i Landet almindelig udbredt Græs, som vokser i tætte Tuer. I dyrket Tilstand bliver Tuerne meget store og fyldige. Smaa-Aksene i den rigtforgrenede Stand er violetbrune. En Varietet med blege eller gyldne Smaa-Aks: pallida er overordentlig smuk og maa anbefales i meget høj Grad. Mosebed.

Alisma plantago, »Skeblad«. Indtil meterhøj Plante med ret store, æg–hjærteformede Blade og smaa hvide Blomster i en stor Top. Mosehuller eller Sø paa lavt Vand.

Allium senescens. Europa. 35 cm høj. Bladene er lange, linieformede; Blomsterskaftet noget sammentrykt med en tæt Skærm af matlilla Blomster. Mosebed. Juni.

Apogoneton distachyum fra S. Afrika, kan om Sommeren dyrkes ude i smaa, lune Vandhuller, men maa om Vinteren holdes i Koldhus. Bladene har lang Stilk og flydende Plade. Blomsterne hvide, af stærk, ejendommelig Duft, samlede i en mærkelig tokløftet Blomsterstand.

Astilbe. Denne Slægt, som slutter sig nær til Spiræa, rummer en Mængde prægtige Arter og Hybrider. Bladene er gærne flere Gange fjersnitdelte. Blomsterne er smaa, men meget talrige, samlede i store Stande. De formeres let ved Deling. Egner sig særlig til Plantning paa Mosebede, ved Vandløb eller omkring Springvandsbassiner. Halvskygge.

Af Arter kan nævnes: A. Davidi. 1,5 m. Bladafsnittene ægformede, grovt savtakkede. Blomsterne lyskarmin i en meget langstrakt, smal topformet Stand. August. A. grandis. 1 m. Bladafsnittene ægformede, skarpt savtakkede. Blomsterne gullighvide i langstrakt Top. August. A. japonica (Hoteja japonica). Bladafsnittene elliptisk-lancetformede, blanke. Blomsterne hvide i pyramideformet Top. Juni. A. rivularis, Himalaya. 1–1,5 m. Bladafsnittene store, ægformet-elliptiske. Blomsterne gullighvide. Juni.

Af smukke Hybrider kan anføres: A. Arendsii, »Kriemhilde«, »Lachskönigin«, Rubella, »Queen Alexandra«, »Gerbe de neige«. løvrigt henvises til rige Udvalg i Handelsgartnerkatalogerne.

Avena elatior, »Draphavre«. Af dette almindelige, vildtvoksende Græs findes en smuk hvidbroget Varietet, som er lavere og tættere af Vækst end Hovedarten. Formeres let ved Deling og egner sig til Indfatning omkring Mosebede.

Batrachium aquatile, fluitans og circinata o. a. Arter. Vandplanter med Undervandsblade, der er mangedelte med traadformede eller børsteformede Afsnit, de to førstnævnte Arter har ofte tillige Flydeblade. Blomsterne hvide. Plantes i Smaasøer eller Vandhuller og breder sig let, saa at de i Blomstringstiden kan danne ligesom et helt hvidt Tæppe over Vandfladen.

Fig. 54. Butomus umbellatus. Fig. 55. Calla palustris.

(Disse og følgende 6 Billeder efter „Nordens Flora”).

Butomus umbellatus, »Brudelys«. En af vore smukkeste, hjemlige Planter. Dens Blade er lange, linieformede. Blomsterskaftet, som bliver meterhøjt, bærer en Skærm af langstilkede, lysrøde Blomster. Plantes paa lavt Vand i Søen mellem Dunhammere og andre vilde Planter eller i smaa Vandhuller i Mosebedet. Juni–Juli.

Calla palustris, »Kær-Mysse«. Bladene friskgrønne, blanke, hjærteformede; Blomsterne samlede i Kolbe med et stort Hylsterblad, som udvendig er grønt og indvendig hvidt; efter Blomsterne udvikles Bærrene, der tilsidst bliver røde. Trives bedst i Halvskygge paa dyndet Bund og lavt Vand; i Sol bliver Bladene mindre og blegere grønne. Ca. 1/4 m høj. Juni–Juli.

Caltha alpina er næppe mere end en Varietet af C. palustris; den er større end denne.

C. leptosepala fra Nord Amerika er ca. 30 cm høj. Bladene æg-ovale med hjærteformet Basis, Blomsterne med 7–10 gullighvide Bægerblade. Plantes i fugtigt Mosebed.

C. palustris, »Eng-Kabeleje«. Denne almindelige Plante fra vore Enge har hjærteformet–nyreformede, blanke, mørkegrønne Blade og æg-gule Blomster. Fortrinlig til Plantning langs Vandløb gennem Mosebedet. Det er en Plante, der varierer betydeligt m. H. t. Bladenes Størrelse, Form og Blankhed, saavelsom i Blomsternes Størrelse og Rigdom, ogsaa af de fyldblomstrede: fl. pl., som blomstrer længere end de enkelte, findes flere Typer.

Cardamine pratensis, »Engkarse« med blegt lillarosa Blomster og navnlig dens Varietet. fl. pl. med større og stærkt fyldte Blomster er en god lille Plante til Mosebed.

Carex, »Star«. Mange af de danske Arter er meget dekorative og kan anvendes til Indplantning i Mosebede eller ved Søbredder. De her anførte er blandt de bedste.

Carex acutiformis og dens Varietet fol. var. med hvidstribede Blade plantes ved Søbred eller paa lavt Vand.

C. pseudocyperus. Smuk, gulgrøn Art med hængende Aks. Vokser gærne i Tørvegrave lige over Vandspejlet, plantes derfor bedst paa Randen af Mosehuller.

C. riparia. 1 m høj. Aksene tykke, brune og blanke. Af denne Art findes en brogetblandet Varietet: fol. var. Plantes i Mosehuller paa lavt Vand.

Af Star-Arter fra fremmede Lande kan nævnes:

C. Buchanani. Ny Zeland. Bladene er smalle, næsten traadformede, tørre i Spidsen, og gennem hele deres Længde iøvrigt af en ejendommelig brun Farve, saa at Planten ser ud, som om den var vissen. Synes fuldstændig haardfør her i Landet. Mosebed, baade paa fugtig og temmelig tør Bund.

C. comans. Ny Zeland. Bladene er traadformede, fine, samlede i tætte Tuer. Om dens Haardførhed her i Landet kan intet bestemt siges endnu, af og til gaar den ud om Vinteren, medens den til andre Tider synes at kunne modstaa en Del Kulde; maaske er det overdreven Fugtighed om Vinteren, som den ikke taaler.

C. Grayi. Nord Amerika. Ca. 1 m høj, ejendommelig Art. Aksene er kugleformede med spidst, kegleformede, oppustede Frugthylstre. Søbred eller Mosebed.

C. muskingumensis. Nord Amerika. Vokser i tætte Tuer. Skuddene c. 80 cm trøje med mange Blade. De grønne Smaa-Aks er samlede i en aksformet Stand i Skuddets Spids. Søbred eller Mosebed.

Fig. 56. Caltha palustris. Fig. 57. Hottonia palustris.

Chamænerium angustifolium, »Gederams«. En smuk, meterhøj Plante med lange underjordiske Udløbere og store, karminrøde Blomster i en lang Klase. Plantes paa den tørre Del af Mosebedet.

Chrysosplenium alternifolium og oppositifolium, »Milturt«. To lave Planter med lysgrønt og gulgrønt Løv og ubetydelige Blomster. Dyrkes paa beskyggede, fugtige Steder.

Comarum palustre, »Kragefod«. Skuddene lange, nedliggende eller opstigende med uligefinnede Blade, der er blaagrønne paa Undersiden. Blomsterne brunrøde. Plantes i den fugtigste Del af Mosebedet.

Cornus canadensis fra Nord Amerika og Cornus suecica, »Hønsebær« fra Europa (ogsaa Danmark) er to lave Planter, som har smaa sortrøde Blomster, der er omgivne af fire store, kronbladlignende, hvide Svøbblade, hvilke træder i Kronens Sted som Vejleder for Insekterne. Efter Blomstringen følger ret store røde »Bær«. Plantes i Halvskygge, suecica paa vaad, canadensis paa noget tørrere Mosejord.

Drosera, »Soldug«. Denne artrige Slægt har 3 Repræsentanter her i Landet: intermedia, longifolia og rotundifolia, og andre er næppe haardføre her. De er af Interesse paa Grund af deres Evne til at fange Insekter, og de er smukke Planter ved deres elegante Kirtelhaarsbeklædning: talrige røde Haar, hvert med en stor klæbrig Draabe i Spidsen; men da de dels er vanskelige at faa dyrket til Fuldkommenhed og dels paa Grund af deres Lidenhed ikke let kan gøre sig gældende mellem de andre kraftigere voksende Moseplanter, bør man snarere prøve deres Dyrkning paa fugtige Steder paa Stenhøjen.

Dryopteris cristatum. Bladene er enkelt fjersnitdelte med fligede Afsnit. Er en smuk lille Bregne, som ikke al Tid er lige villig til at trives.

D. thelypteris. En lille Bregne med findelt, lysgrønt Løv. Ved sine krybende Jordstængler breder den sig over store Flader. Formeres let ved Deling. Mosebed.

Elisma natans, »Søpryd«. Bladene lancetformede, blanke, svømmende. Blomsterne hvide. Plantes i Mosehuller.

Elodea canadensis, »Vandpest« eller »Vandstopperen«. Var oprindelig kun vildtvoksende i Nord Amerika, men har bredt sig over store Dele af Jordens tempererede Egne. Vokser i stillestaaende og rindende Vand. Bør aldrig indplantes i Vandsamlinger i Haver, da den breder sig meget stærkt og er vanskelig at udrydde igen.

Epipactis palustris. Hører til Orchidéfamilien. Blomsten er brunlig med hvid og rødstribet Læbe. 25 cm høj. Juni. Dyrkes i fugtig Mosejord.

Equisetum maximum, Elfenbens Padderokke. Særlig smuk paa Grund af de høje Skud med lysgrøn eller næsten hvid Hovedstængel og talrige, friskgrønne Sidegrene. Plantes i Mosebed eller langs Vandløb. Ved underjordiske Udløbere kan den brede sig vidt omkring, saa at der pludseligt skyder Skud op langt borte fra Moderplanten. Sol eller Halvskygge.

E. silvaticum. Langt svagere og lavere af Vækst. Sidegrenene fintgrenede; en meget sirlig Art. Plantes i Halvskygge eller Skygge paa halvfugtig Bund.

Fig. 58. Lysimachia vulgaris Fig. 59. Lythrum salicaria

Eriophorum, »Kæruld«. Disse Planter har en vis dekorativ Værd ved den fine, hvide Frøuld, som udvikles efter Blomstringen. Arterne angustifolia og latifolia har Udløbere og breder sig derfor, medens Arten vaginatum, som har tueformet Vækst, er mere stedbunden. Plantes i den vaadeste Del af Mosebedet.

Eupatorium cannabinum med blegrøde og E. purpureum fra Nord Amerika med karmoisinrøde Blomster, egner sig til Plantning med andre Stauder som Bræmme om Søen. Den dobbeltblomstrede E. cannabium har klarere rosenrøde Blomster end Hovedarten.

Euphorbia palustris. Meterhøj Staude med gulgrønne Blomster. Mosebed.

Geranium palustre, »Kær-Storkenæb«. 60 cm høj Staude med haanddelte Blade og lyskarmin Blomster 2 og 2 sammen. Juli. Halvskygge paa fugtig Bund. Formeres let ved Deling.

Glyceria aquatica, »Sødgræs«. Højt og smukt Græs, som plantes mellem andre høje Stauder paa lavt Vand. Varieteten fol. var. med smukke hvidstribede Blade passer bedst til Mosebedet i dettes tørrere Del, den bliver let for grøn, hvis den staar fugtigt.

Gunnera manicata fra Brasilien og G. scabra fra Chile er grove, men meget dekorative Stauder. Bladene er haanddelte, saa store som Rhabarberblade, tornede. Blomsterne, som enkeltvis er meget smaa, er samlede i en stor Stand. Under gunstige Klimaer kan de plantes helt nede i Vandkanten eller paa flad Søbred, som af og til oversvømmes af Vand; her gør man vel i at plante dem noget tørrere. For at trives fordrer de rigelig Næring og god Vinterdækning.

Helosciadium repens. Bladene fjersnitdelte. Blomsterne ubetydelige, hvide, i Skærm. Paa Grund af sin krybende, tætte Vækst danner den sammenhængende, grønne Tæpper og er derfor meget anvendelig til Dækning af nøgne Pletter i Mosebedet.

Hottonia palustris. »Vandrøllike«. 35cm høj. Løvet meget findelt, for Størstedelen nedsænket i Vand. Blomsterne lysrøde eller næsten hvide, eller ogsaa karminrøde, i Kranse opad en rank Stængel. Juni. Trives bedst i Grave eller Grøfter med dyndet Bund og med stillestaaende eller svagt rindende Vand. Meget dekorativ.

Imperata sacchariflora. Amurland. Meterhøjt Græs med en stor, silkeblød hvid Blomsterstand. Formeres let ved Deling og breder sig snart. Plantes i Mosebed eller omkring Vandbassiner.

Iris acoroides. Ligner den danske Sværdlilie, men er betydelig højere—indtil 2 m—og har bleggule Blomster. Plantes mellem Typha o.l. paa lavt Vand. Juli.

I. Kæmpferi (eller lævigata). Denne afviger ret betydeligt fra de almindelige Iris (germanica-Typen), idet Blomsten er meget fladere end hos disse. Der eksisterer en Mængde fortræffelige Sorter baade af japansk og europæisk Tiltrækning med prægtige Farver. Plantes ved Søbred eller ved Vandløb.

I. ochroleuca. Ca. 1,4 m. Blomsterne hvide med gul Tegning. Juli.

I. pseudacorus, »Gul Sværdlilie«. Ca. 1,2 m. Blomsterne gule. Juli. Søbred.

I. sibirica. 1 m. Bladene smalle. Blomsterne blaa, en Varietet: »Snow queen« har hvide Blomster. Juni.

Fig. 60. Menyanthes trifoliata Fig. 61. Utricularia vulgaris

I. virginica. 80 cm. Blomsterne blaa. Juni.

Foruden disse Iris Arter kan flere andre anbefales til Plantning ved Vandsamlinger hvad enten dette er naturlige Søer eller kunstige, regelmæssige Vandbassiner. Blomsternes smukke Former og rene Farver, gør denne Slægt til en af de ypperste Vandhaveplanter.

Juncus glaucus. Danner c. 80 cm høje, tætte Tuer af blaagraa, traadformede Skud. Mosebed eller Søbred.

Limnanthemum nymphæoides, »Søblad«. Til Trods for at det er en smuk Plante—den har svømmende, næsten kredsrunde Blade og gule, frynsede Blomster—bør det fraraades at indplante denne Vandplante i Bassiner eller Søer, hvor man ønsker nogen fri Vandflade; overladt til sig selv vil den hurtig dække hele Vandpartiets Overflade med sine Blade, og den er næsten ikke til at udrydde, hvor den først har faaet Indpas.

Limnanthes albu og L. Douglasii fra Nord Amerika er to enaarige Planter, som egner sig til at saa paa nøgne Pletter i Mosebedet. Den første har fjersnitdelte, blaagrønne Blade og hvide Blomster, den anden har fjersnitdelt, gulgrønt Løv med fligede Afsnit og hvide Blomster med gul Midte. Saas i April og blomstrer i Juli. Den sidste er den villigste.

Lychnis flos cuculi, »Trævlekrone«. Blomsterne lysrøde, frynsede. Juni. Varieteten fl. pl. med fyldte Kroner holder Blomsterne længere end Hovedarten.

Lysichiton kamtschatcense. Hører til Arum-Familien og har et bleggult Hylsterblad. Hvorvidt den er haardfør her i Landet vides endnu ikke med Sikkerhed, da det kun er faa Aar siden, den er bragt hertil.

Lysimachia nummularia. Krybende Plante med smaa, næsten kredsrunde Blade og gule, enlige Blomster. Egner sig til Dækning af Grøftekanter eller Bunden i Mosebede.

L. thyrsiflora, »Gulddusk«. Planten opret 40–50 cm med smaa gule Blomster i tætte Klaser. Plantes paa lavt Vand i Mosehuller eller i svagt rindende Vand. Juli.

Mentha. Forskellige Mynte-Arter trives godt paa fugtig Bund og kan paa Grund af deres krydret-vellugtende Blade anbefales til Plantning paa Mosebed.

Menyanthes trifoliata, »Bukkeblad«. Blomsterne blegrosa, frynsede, i Klase. Breder sig overordentlig let paa sumpet Bund.

Mimulus Langsdorffii, »Abeblomst« fra Amerika. (Bedst kendt under Navn af M. luteus; dette er dog en anden Plante) 60 cm. Blomsterne gule. Plantes ved Vandløb i Skygge eller Halvskygge. Breder sig let viden om ved Selvsaaning, men er let at holde indenfor rimelige Grænser.

Myosotis palustris. Dette er den almindelig kendte »Eng-Forglemmigej«. Blomsterne lysblaa. Plantes i og ved Vandløb, ogsaa udmærket anvendelig som Indfatning om Mosebede. Formeres let ved Deling. Juni Juli. Der findes talrige Varieteter, som udmærker sig ved kompakt Vækst eller særlig Blomsterrigdom, ligeledes findes hvidblomstrede Varieteter.

Myriophyllum, »Tusindblad«. Skønt disse Planter er meget sirlige, har de næppe nogen Betydning som Frilands-Vandplanter, De er nemlig Undervandsplanter, og det fine Løv gør sig vanskeligt gældende, undtagen hvis Vandet er meget klart og gennemsigtigt.

Fig. 62. Astilbe Arendsii.

Nuphar advena. Nord Amerika. Ligner en Del vor danske Aakande, men Planten er noget grovere i alle Dele. Bladene hæver sig gærne noget op over Vandet.

N. japonicum. Japan. Bladene aflangt pilformet–hjærteformede. Blomsterne rødgule.

N. luteum, Aakande. Bladene mørkegrønne, nyreformede, blanke, svømmende. Blomsterne næsten kugleformede, æg-gule, stærkt duftende. Plantes i Søer og i svagt rindende Vand.

N. pumilum. Mindre i alle Dele, men ligner ellers den almindelige Aakande. Egner sig godt til Plantning i cement-støbte Frilandsaquarier.

Nymphæa alba, »Nøkkerose«. Bladene ligner Aakandens. Blomsterne store, hvide, bægerformede, meget smukke. Plantes i Søer og svagt rindende Vand.

N. alba v. rosea fra Sverrig har rosenrøde Blomster.

Under Arts- eller Varietetsnavnene: biradiata, candida, odorata, tuberosa dyrkes Planter, som slutter sig meget nær til Nymphæa alba.

Ved kunstig Tiltrækning er der navnlig i den sidste halve Menneskealder tiltrukket prægtige Hybrider, hvis Tal næsten er legio, og som det i dette lille Værk vilde føre for vidt at skildre indgaaende. Flere af disse Hybrider er saa farveprægtige, at de fuldt ud kan sættes paa Højde med de tropiske Nymphæa-Arter. Af hvidblomstrede kan nævnes: Gladstoniana, lactea, Marliacea albida. Gule Blomster har Odorata sulphurea, Marliacea chromatella. Af rosa kan fremhæves: Colossea, Marliacea rosea, stærkere røde er: atropurpurea, Escarboucle, James Brydon. løvrigt henvises til Gartner-Kataloger.

Onoclea sensibilis. Denne smukke Bregne fra Nord Amerika har glatte, matgrønne, fjersnitdelte Blade med lappede Afsnit. Plantes i Halvskygge eller Skygge. 40 cm.

Orchis, »Gøgeurt«. De danske Arter O. incarnatus, latifolius og maculatus samt O. foliosus fra Madeira kan plantes paa Mosebed. Alle de anførte Arter har røde Blomster i Klase. De to første plantes paa vaad Vokseplads, de to sidstnævnte i den tørrere Del af Mosebedet.

Orontium aquaticum. Nord Amerika. Blomsterne smaa, gule, samlede i en tæt Kolbe med hurtigt affaldende Hylsterblad. Bladpladen er elliptisk, mørkegrøn paa Oversiden, bleggrøn paa Undersiden, oftest svømmende paa Vandoverfladen. Plantes i stillestaaende Vand med dyndet Bund.

Osmunda regalis, »Kongebregne«. En meget smuk Bregne med dobbelt fjersnitdelt, glat Løv, den øvre Del af Bladet bestaar af en Mængde Smaa-Aks af Sporehuse. Kan naa en meget smuk Udvikling paa fugtig Bund i Halvskygge og er en af Mosebedets mest dekorative Planter.

Peltanda virginica. Nord Amerika. Bladet er pilformet–spydformet, rent grønt. Plantes paa lavt Vand i en lun Krog, og vil da maaske nok kunne udholde vor Vinter.

Fig. 63. Iris sibirica „Snow Queen“.

Petasites officinalis, »Pestilensurt«, »Hestehov«. Blomsterne smudsigrøde, fremkommer allerede i April inden Bladene; disse er meget store, næsten kredsrunde, langstilkede. Planten trives ypperligt paa fugtig Bund og kan f. Eks. anvendes til at dække grimme Afløb.

P. japonicus. Blomsterne gulliggrønne i det tidlige Foraar. Bladene store, friskgrønne. Anvendes paa lignende Maade som forrige.

P. spurius. Bladene triangulære, hvidfiltede paa Undersiden. Trives godt paa sandede Søbredder.

Phragmites communis, »Tagrør«. Et højt (c. 2 m) stateligt Græs med stor, silkeglinsende Top. Kan trives paa vaad Bund og helt ud paa dybt Vand. Navnlig fortrinligt til Bræmme omkring store Søer. En Varietet: fol. aureis har gulbrogede Blade og guldgule Stængler.

Fig. 64. Nymphæa Marliacea chromatella.

Pinguicula vulgaris, »Vibefedt«. 8 cm. Blomsterne violette paa en fin Stilk fra en Roset af klæbrig–fedtede Blade. Insektfangende. Bedst trives den paa fugtig Jord, saavel sandet som leret eller moseagtig, imellem andre Planter (Græs), som kan skærme lidt for den uden dog paa nogen Maade at vokse op over den, saa at den kommer i Skygge. Juni.

Polygonum bistorta, »Slangeurt«. Blomsterne blegrøde i et endestillet Aks. 1 m høj. Mosebed. Juli. Halvskygge.

Pontederia cordata. Nord Amerika. Bladene aflangt hjærteformede paa lange Stilke; Blomsterne blaa, i Klase. Kan af og til overvintre paa Friland, men for en Sikkerheds Skyld er det bedst at have nogle Eksemplarer i Hus om Vinteren. Maa plantes paa en lun Plads paa lavt Vand.

Potamogeton natans, polygonifolius, prælongus og rufescens. De to første har Flydeblade, de to sidste kun Undervandsblade, men da disse er store og smukke, kan Arterne finde Anvendelse til Indplantning i Bassiner, hvor Vandet kan holde sig klart og gennemsigtigt.

Primula farinosa, »Engestjerne«. Blomsterne rødlilla i Skærm. Bladene smalle, gulmelede. En meget skøn lille Plante, som, plantet i Masse eller spredt mellem andre lave Moseplanter, er af ypperlig Virkning. Maj.

P. luteola. Kaukasus. Ca. 20 cm høj med en rigtblomstret Skærm af gule fladkravede Blomster.

P. sikkimensis fra Himalaya, bliver 30 cm høj, efter Afblomstringen endnu højere. Blomsterne i Skærm, lysgule, nikkende, vellugtende. Bladene friskgrønne. Juni.

Ranunculus aconitifolius med mørkegrønt, haanddelt Løv og talrige, hvide Blomster, har hjemme i Mellemeuropas fugtige Bjærgskove. Trives vel i Skygge eller Halvskygge paa fugtig, muldet Jord eller ved Vandløb. En Varietet med fyldte hvide Blomster, »Sølvknap«, er almindelig dyrket. Juni–Juli.

Ranunculus lingua er en meterhøj Plante med lange, lancetformede Blade og store, gule Blomster. Trives i og ved Vand.

Rodgersia podophylla. 60 cm. Bladene hjulformede med 5 omvendt kileformede, spidslappede Afsnit. Blomsterne gullighvide, meget smaa i rigtblomstrende Stande. Juli.

R. tabularis. 1 m. Bladene næsten kredsrunde, 40 cm i Diameter. Blomsterne smaa, gullig-hvide i en stor, forgrenet, rigtblomstret Stand.

Begge disse Arter trives paa Mosebed paa en lun, ikke for vaad Vokseplads.

Sagittaria sagittifolia, »Pilblad«. Bladene pilformede, Blomsterne hvide. Dybt Vand, stille eller rindende.

Saxifraga peltata. Nord Amerika. 1 m. Blomsterne lysrøde, talrige i en stor Stand, udvikles før Bladene. Maj. Bladene næsten kredsrunde paa lange Stilke. Mosebed eller Søbred.

Scirpus, »Kogleaks«. S. lacustris og S. Tabernæmontani er høje, bladløse Planter almindeligt kaldet »Siv«. Plantes i Søer paa lavt eller dybt Vand, den sidstnævnte trives endog i Brakvand.

S. Tabernæmontani v. zebrinus har smukt hvid-(tvær)stribede Skud.

S. atrovirens fra Nord Amerika og S. silvaticus fra Europa, Danmark, med græsagtige Blade, egner sig til Mosebed. S. maritimus trives i Brakvand.

Senecio ligularia. 1 m. Bladene store, hjærteformede, takkede. De gule Kurve samlede i en langstrakt Klase. Juli.

Fig. 65. Spiræa gigantea

S. tanguticus. 1 m. Bladene store, fjersnitdelte med fligede Afsnit. Blomsterne gule i smaa Kurve i rigtforgrenet Stand. Juli.

S. Veitchianus. 1,3 m. Bladene meget store, hjærteformede, langstilkede. Blomsterne gule i store (6 cm i Diam.) Kurve, samlede i en stor fyldig Klase. August. Alle 3 Arter fortrinlige til Mosebed. Af andre Arter kan nævnes: S. aquaticus, S. clivorum, S. Wilsonianus (se Staudebogen).

Spiræa. Blomsterne er gærne meget smaa, men da de er samlede i Mængde i store Stande, bliver de dog af kraftig Virkning. Fortræffelige til Plantning paa Mosebed, ved Søbredder og ved Vandløb, S. aruncus ogsaa god som Solitærplante. Formeres ved Deling.

Fig. 66. Trollius „Goldquelle“(øverst).

S. aruncus. Indtil 2 m høj. Blomsterstandene meget store, flødehvide. Hanplantens Blomsterstand kønnere, men af kortere Varighed end Hunplantens.

S. gigantea. 2 m. Bladene haandlappet–fligede. Blomsterne hvide.

S. lobata. Nord Amerika. Blomsterne røde.

S. palmata. Nord Amerika. Blomsterne røde; Bladene haandlappede.

S. ulmaria, »Mjødurt«. Blomsterne gullig-hvide. En i vore Enge og Grøfter almindelig udbredt Plante. Der findes en smuk, fyldtblomstret Varietet.

Stenanthium robustum. Denne prægtige nordamerikanske Plantes Haardførhed bør nærmere prøves, inden den anbefales til almindelig Plantning. Blomsterne hvide, smaa, i store rigtforgrenede Stande. Kræver en lun Vokseplads.

Stratiotes aloides, »Krebseklo«. Bladene olivengrønne i Roset. Vokser i stillestaaende eller svagt rindende Vand.

Symplocarpus foetidus. Nord Amerika. Af Familien Araceæ. Hylsterbladet er udvendigt gult med mørkviolet, indvendigt mørkviolet, omgivende en kort og tyk Kolbe. Ildelugtende. Bladene, som udvikles efter Blomstringen, er æg–hjærteformede, temmelig store. Plantes paa lun Plads i Mosebedet. Da den kun har været dyrket i ringe Grad her i Landet, maa dens Haardførhed maaske endnu drages i Tvivl.

Trapa natans, »Hornnød«, med de smukke, rudeformede Flydeblade og de ejendommelige Frugter, som af og til findes i vore Moser, hvoraf kan ses, at Planten i svundne Tider har vokset vildt her i Landet, kan kun bringes til god Udvikling i lune Vandsamlinger. Den er enaarig.

Trollius, »Engblomme«. Bladene er hos alle Arterne haanddelte; Blomsterne mer eller mindre kugleformede, gule (fra cremefarvede til mørkt orangegule). Arterne ligner hverandre indbyrdes, ved Bastardering er der yderligere frembragt Mellemformer og særlig rigtblomstrende og smukt farvede Hybrider. Af Arter kan nævnes: T. asiaticus orangegul; T. caucasicus orangegul og T. europæus lysgul, heraf en Varietet albidus med flødehvide Blomster. Af Hybrider kan nævnes »Goldquelle« og »Orange globe«.

Den lille Art T. pumilus, Himalaya, er betydelig lavere af Vækst end de andre her nævnte Arter; Blomsterne er fladere, rent gule; af denne en mere storblomstret Form: yunnanense. Engblommerne er særdeles anvendelige til Plantning paa Mosebed eller andre fugtige Bede eller til Anbringelse ved Søbredder.

Typha, »Dunhammer«, er store kraftigtvoksende Planter med uanselige Blomster samlede i en tæt brun Kolbe; Bladene er grove, græsbladagtige. T. angustifolia med smalle, lange Blade og tynde Kolber. Ca. 2 m. T. latifolia med brede Blade og tykke Kolber. Ca. 2 m. T. minima spinklere end de foregaaende med kortere Kolbe. T. Shuttleworthi af meget kraftig Vækst. Arterne plantes paa lavt Vand i Søbredsbræmmen mellem andre kraftigtvoksende Planter. Bedst anvendelige ved store Søer.

Zizania aquatica er en enaarig, nordamerikansk Græsart, hvis Frø med Begærlighed ædes af Vandfugle; bør derfor udsaas, hvor saadanne Fugle holder til.

Foruden de her nævnte Arter er der talrige andre Planter, som kan anvendes med Fordel til Plantning omkring Søer, ved Vandløb eller paa fugtige Bede. Her skal saaledes nævnes:

Juncus effusus, Lysimachia vulgaris, Lythrum alatum, salicaria og virgatum, Thalictrum aquilegifolium, Sparganium ramosum og simplex, Utricularia vulgaris.

Endvidere kan Opmærksomheden henledes paa de overordentlige interessante, insektædende, nordamerikanske Sarracenia-Arter, som synes at være til Dels haardføre her i Landet.

Kanal i Bregentved Have's ældre Del, tjener foruden til Bortledning af Vandet fra Kaskaden, der ses i Baggrunden, tillige som dekorativt Led af Anlæg

Fig. 67 Achillea tomentosa i C. V. Langes Gartneri i Frederikssund.