Bregner til Stenhøjsanlæg.
Reading edition
Bregner egner sig i særlig Grad til Plantning paa Stenhøje. De smaa Arter plantes bedst i Revnerne mellem Stenene i Grottevæggene, de store egner sig til Masseplantning i store Grotter og Kløfter samt til Skovbundsplantninger i de Busketter, som maatte støde op til Stenhøjen. Her et mindre Udvalg:
Adiantum pedatum fra Nord Amerika med sorte Bladstilke og findelt Løv skal have Skygge og muldet, fugtig Jord.
Asplenium adiantum nigrum. I Grottevægge i Halvskygge.
A. ruta muraria. I smalle Klipperevner eller i Mure. Sol.
A. septentrionale. Løvet er spaltet i lange, smalle Afsnit.
A. trichomanes. Bladstilke sorte, Bladafsnittene rundagtige.
A. viride. Ligner foregaaende, men har grønne Bladstilke. De tre sidstnævnte behandles som A. adiantum nigrum.
Athyrium filix foemina, af hvilken der findes Snesevis af Varieteter og Former, passer bedst til Skovbundsplantninger og til Grotter.
Blechnum, »Kambregne«, har enkelt fjersnitdelte Blade.
B. penna-marina. Løvet temmelig kort. Planten breder sig og danner sammenhængende Tæpper. Plantes i Halvskygge.
B. spicant. Vildtvoksende her i Landet. Bladene lange, de frugtbare længere end de golde og mere oprette. Plantes i Skygge eller Halvskygge imellem Sten i muldet Jord helst tæt ved rindende Vand.
Botrychium lunaria, »Maanerude«. Plantes i sandet Lyngjord paa Lyngpartierne.
Ceterach officinarum har enkelt fjersnitdelt Løv med tæt rustfarvet Skælklædning paa Bladenes Underside. Plantes mellem Sten i Sol.
Cryptogramme crispa. Løvet frisk lysgrønt, meget fintdelt. Plantes imellem løse Sten, hvor der er rigelig Fugtighed til Stede.
Cystopteris fragilis. Danmark. Med findelt Løv. Plantes i Grottevægge.
Dryopteris filix mas. Anvendes som Anthyr. filix foemina.
Ogsaa af denne Art eksisterer en Mængde Varieteter.
Dryopteris Linnæana (= Polypodium dryopteris). Bladene triangulære i Omkreds, fintdelte, lysgrønne. Halvskygge. (Se om andre Dryopteris i Vandplanteafdelingen).
Ophioglossum vulgatum, »Slangetunge«. Bladet udelt, tungeformet med et smalt, opret Frugtblad. Plantes i sandblandet Lyngjord. Fugtig Plads.
Osmunda cinnamomea og O. Claytoniana, begge fra Nord-Amerika er meget smukke Bregner, beslægtede med den danske »Kongebregne«. (Se Vandplanteafdelingen). Plantes i store Kløfter og Grotter.
Polypodium vulgare, »Engelsød«. Vor almindeligste Stengærde-Bregne. Plantes i Grottevægge. Af denne findes flere Varieteter bl.a. cambricum med stærkt delte Blade.
Polystichum aculeatum. Har smukt fintdelt Løv. Heraf findes en Mængde fortrinlige Varieteter. Plantes mellem Stenene paa de Volde, der flankerer Kløfterne paa Stenhøjen.
P. lonchitis. Plantes paa Afsatser paa lodrette Grottevægge med rigelig Plads til Rødderne og megen Muld for disse at brede sig i.
Scolopendrium officinarum, »Hjortetunge«. Har udelte, tungeformede, friskgrønne Blade. Heraf mange Varieteter med krusede og hanekamformede Blade. Anvendes som de to foranførte Arter.
Struthiopteris germanica, »Strudsvinge«. Har de oprette Blade regelmæssigt ordnede, saa at de tilsammen danner en stor Tragt; Planten kaldes derfor ogsaa »Kurvbregne«. Skygge og halvfugtig Vokseplads med muldet Jord.
Woodsia alpina og ilvensis har fintdelt Løv. Det er temmelig smaa Bregner. Plantes i Revner mellem Sten paa Nordsiden af Stenhøjen eller i Grottevægge.