Løgvækster til Stenhøjsanlæggene.

I foranstaaende Artsbeskrivelser af Stenhøjsplanterne er Løgvæksterne ikke medtagne; den Anvendelse, man kan gøre af disse Planter, er dog langtfra uden Betydning. Men dels er Antallet af brugelige Arter saa stort, at Beskrivelser af Arterne vilde fylde uforholdsmæssig meget, dels kan man med faa Ord give fælles Regler for Kulturen, saa at Beskrivelser af denne ved hver Art kun vilde blive Gentagelser.

Løgvæksterne (og Knoldvæksterne) er hovedsagentlig Foraars- og Efteraars-Planter med en kort Vækstperiode, de overjordiske Dele visner bort ret hurtigt. Kun enkelte blomstrer i Højsommeren. Det gælder derfor om at anbringe dem saaledes, at den Plads, de har prydet med deres Blomster, ikke ligger nøgen hen, naar disse og Plantens Løv er visnet bort. De maa altsaa sættes paa Steder, hvor andre Planter, der har en anden Udviklings- og Blomstringstid, allerede er anbragte. Foraarsblomstrende Løgplanter maa saaledes sættes mellem Planter, der har en ret sen Udvikling, udenomkring Planter, som udsender lange nedliggende Skud, der kan komme til at dække den Plads, Løgvæksterne har indtaget og under flade Krybbuske, der har sent Løvspring, og mellem hvis Grene, de kan skyde frem. Efteraarsblomstrende Løgvækster maa sættes indlem Planter, der har afsluttet deres Vækst tidligt paa Eftersommeren, saa at de ved deres Blomster paany kan oplive denne Del af Stenpartiet. De fleste Løgvækster ynder en varm Vokseplads; flere af de tidligste Arter taaler dog at plantes under Træer, da den Skygge, disse giver, medens Løgvæksterne blomstrer, ikke er af nogen Betydning, og disse sidste er bortvisnede til den Tid, Træerne giver Skygge.

Fig. 92. Saxifraga Rocheliana.

Her et mindre Udvalg af Løg- og Knoldvækster, kun lavere Arter nævnes:

Allium Ostrowskianum. Blomster karmoisinrøde.

Bulbocodium vernum. Blomster lilla.

Chionodoxa Luciliæ. Blomsterne blaa med hvid Midte. Marts–April. Man har Former med hvide og med rosa Blo.

C. sardensis. Blo. blaa. Marts–April.

Colchicum autumnale. Blo. rødlilla. fl. albo har hvide Blo. fl. pl. fyldte Blo.

C. speciosum. Blo. rødlilla, meget større end hos autumnale.

C. variegatum. Blo. rødtærnede.

»Tidløs«-Arterne blomstrer alle om Efteraaret. Løvet fremkommer det følgende Foraar.

Crocus aureus. Den alm. gule Krokus. Marts–April.

C. Imperati. Foraar. Spæd; Blo. hvide, udvendig med mørke Tegninger.

C. speciosus. Efteraar. Blo. blaalilla.

C. susianus. Foraar. Spæd. Blo, gule, udvendig med mørke Tegninger.

C. vernus. Den alm. Foraarskrokus. Blo. hvide, blaaviolette o. s. v.

C. zonatus. Efteraar. Blo. lyslilla. Den og speciosus egner sig til Plantning mellem Bregner, til hvis brune, visne Løv de staar udmærket.

Eranthis. Se foran i Artsbeskrivelserne.

Erythronium, »Hundetand«. Af Arter kan nævnes:

E. americanum. Blo. gule.

E. dens canis. Blo. rosa eller hvidlige, enkeltvis.

E. grandiflorum. Blo gule eller cremefarvede, ofte flere sammen.

Galanthus, »Vintergæk«.

G. cilicicus. Sent Efteraar.

G. Elwesii. Vinter og tidligste Foraar.

G. Imperati. Marts.

G. latifolius. Tidligste Foraar.

G. nivalis. Tidligste Foraar, heraf flere Varieteter bl. a. fl. pl. med fyldte Blo. og efteraarsblomstrende Former.

G. Olgæ. Sent Efteraar–Vinter.

G. plicatus. April.

Alle Arterne har hvide Blomster med grønne Tegninger paa de indre Blomsterdæksblade.

Fritillaria camschatcensis. Blo. sortviolette. Tidlig Sommer.

F. latifolia. April–Maj.

F. meleagris. »Vibeæg«. Blo. tærnede. fl. albo har hvide Blomster. April–Maj.

F. verticillata. Blo. hvidlige, udvendig grønne. Maj.

Gagea, »Guldstjærne«. Arterne har gule, regelmæssigt 6-delte Blomster. April.

G. lutea.

G. minima.

G. stenopetala.

Hyacinthus amethystinus. Blo. blegblaa. Maj.

Iris. Se Artsbeskrivelserne i Vandplanteafdeling og i Stenhøjsplanteafdeling.

Fig. 93. Sempervivum.

Leucojum autumnale. Blo. hvide med rosa Skær. Efteraar.

L. vernum, »Dorothealilie«. Blo. hvide med gulgrønne Pletter. Marts. Plantes bedst i Mængde mellem Smaabuske ved Foden af Stenhøjen.

Muscari botryoides, »Druehyacinth«. Blo. lysblaa. April. Varieteten fl. albo har hvide Blo.

M. comosum. Blo. spredte, de nedre grønlige, de øvre violette; golde Blomster i Spidsen af Klasen. Maj.

M. comosum v. plumosum. Blomsterne er omdannede til golde Blo. Klasen stærkt forgrenet med violette Forgreninger. Senere end Hovedarten.

Muscari moschatum. Blo. grønliggule med violet, vellugtende. Maj.

M. racemosum. Blo. mørkeblaa.

Narcissus bulbocodium. Blo. gule, tragtformede. April–Maj.

N. minor. Blo. gule. Kan betragtes som en Dværgform af »Paaskelilie«. Trives godt i fugtige Lavninger.

N. triandrus. Blo. hvide, noget hængende. April.

Ornithogalum umbellatum, »Fuglemælk«. Blo. indvendig snehvide, udvendig grønne. Plantes kun hvor den kan faa Lov at brede sig.

Scilla festalis (= S. nonscripta). Blaa, hængende Blomster. Plantes kun i den nedre Del af Stenhøjen mellem store Bregner o.l. Steder (i »Skovbund«).

S. sibirica. Blo. rent blaa, noget hængende. April. Heraf en hvidblomstret Var.

Triteleia uniflora. Blo. regelmæssigt 6-delte, indvendig næsten hvide, udvendig lilla. Maj.

Tulipa biflora. Blo. grønlighvide, flere paa Stængelen.

T. Greigii. Blo. cinnoberrøde. Bladene brunplettede.

T. Kaufmanniana. Blo. flødegule, udvendig rødlige. Den tidligste af alle Frilandstulipaner.

T. Kolpakowskiana. Blo. fra gule til højrøde, ofte med en mørk Plet ved Grunden.