Afskriverens bemærkninger

Hvor ensomt Øen løfter sin fjeldomkrandste Rand, der leged en Smaadreng paa den bølgeslagne Strand; der var i hans Øie saa tankefuldt et Blik; vidt over Hjemmets Grændser hans dunkle Drømme gik. Og Ungersvenden drog fra det ensomme Fjeld; hans stærke Higen drev ham til Kundskabens Væld; han gransked ved Dag og ved Aftenlampens Skær; i Snillets Ridderdyster han brød helt mange Spær. De gamle Skrifter aabned sig for hans klare Blik, og fjerne Tiders Billed forbi hans Øie gik, og mangen gammel Rune, udslidt af Tidens Tand, som Ingen kunde tyde, den tyded sindrig han. Men ei i muldne Bøger hans Sjæl sig stænged ind; for Livets friske Skjønhed han aabned Blik og Sind, og varmt slog hans Hjerte for Danmarks Folk og Land, saa trofast som Fjeldet omkring hans Fødestrand. Sit Fædreland han vied sin Hæders rige Høst, og al dets Sorg og Glæde gik dybt ind i hans Bryst; da Tvivl og Mismods Taage laae tungt om Danmarks Strand, da løfted han sin Røst, saa den gjenlød vidt om Land. Sit Navn har selv han baaret til fjerne Tider frem; det glemmes ei, før Vidskab og Snille gaaer iglem: og, mens han end staaer kraftig og varm iblandt os her, vor Kjærlighed skal kaste paa hans Aftenstund sit Skær. 17de November 1879. Edv. Lembcke.