Afskriverens rettelser

s. 4: rødere, hendes Blik[Bllk] fik et spændt Udtryk. Morgenvinden

s. 9: Hun vil ikke tage det ilde op, naar hun hører, vi[v]

s. 11: hendes Ansigt [i] Bukler og Krøller, over hvilke en saakaldet Fontange

s. 34: at vi ikke fik hende grundig forhørt[førhørt]. — Skal vi gjøre

s. 50: sløv og følelsesløs[følesløs]? — Javist, Hustru!« udbrød Bjørnstad

s. 52: Hver Nordmand[Normand], som vil norsk Retfærdighed fuldt ud

s. 52: Som Bjørnstad stod dèr[dér] i blodfuld Kraft, mens

s. 72: »Kan Skipper Daniel[Daniels], der er en saa forfaren Mand,

s. 73: »Ja, svar paa det, Daniel[Daniels],« raabte en mager

s. 73: Deres beredvillige Tjener bevise, at det, Skipper Daniel[Daniels]

s. 74: Skipper Daniel[Daniels] slog en Latter op, der skingrende

s. 91: som[sam] ham dèr« — han nikkede over mod

s. 91: som ham dèr[dér]« — han nikkede over mod

s. 98: Aschenberg[Asheberg] ved Herrebroen havde maattet lade sine Folk

s. 99: reiste sig paa Thinge og sagde til svenske Kong[Konge] Oluf:

s. 106: Syne i Huulveien; deres Karabiner lyste i Maaneskinnet[Maaneskinnnet],

s. 119: Lidt efter skjød Jørgen sit Arbeide[Arbejde] fra sig og

s. 124: Hvad Ret havde han vel til [at] beklage sig? Han

s. 138: mod Bjørnstads[Bjønstads] Gaard.

s. 159: hviskede Månsson; »det er Dødsdeliriet[Dødsdellriet], som kriller i

s. 184: Carl[Karl] den Tolvte forsmaaede Tidens Allongeparyk.

s. 208: »Alt er i Orden, Hr. Stadskapitain[Stadskaptain],« meldte

s. 222: Jeres[jeres] Folk. Skipper Daniel var her i Møllen for en

s. 229: Skoven og indjog Folkene den Tanke, at de bleve forfulgte[for fulgte]

s. 247: »Du tilraaber dem »Holdt! — hvem dèr[dér]?« og naar

s. 252: hvor Musketild og Kanontorden[Kanontordenen] ledsagede

s. 257: Aar havde bragt frelst i Land, og Brovagten i Frederikshald[Frederederikshald]

s. 261: der saa lyst anden Gang for Bager Hans Høyer[Hoyer] og

s. 269: Gevær blev afskudt[sfskudt]. Thi da de vare komne Fjenden

s. 276: Paa Hjørnet af Kirke- og Borgerskandsegade[Borgerskandsgade] laa

s. 278: »Enkemadam Anea Høyer[Höyer], alene! Kommer ikke

s. 280: og raadslaa[raaslaa] med hverandre om at stikke vor By i

s. 280: det at have Hjerte i Brystet at ville stege sine[sin] Medskabninger

s. 300: som vi forlode i Ulle Halvorsens Kviststue i Walcks[Walkers]

s. 303: Tvangsægteskabet, Lysningen i Luneland[Lumeland]. Han blev

s. 307: »Jeg er kun en[et] af Norges ringeste Døtre,« hviskede

s. 316: hjem langveis[langsveis] fra. »Ilden skal slukkes. Dirigeer

s. 317: sig i Walcks[Walkers] Gaard, gik Spisesalsdørene op til Maiestætens

s. 336: holde Øie med Nordmændene[Normændene] og svække deres Modstandskraft

s. 350: syntes saaledes at have været[være] forgjæves og deres By

s. 353: mod det Sted, hvor Arbeidet[Arbejdet] med de nye Linier skulde

s. 362: var dræbt af en ubekjendt[uebkjendt] Haand.«

s. 363: Fødder. General Schwerin havde stillet[sfillet] Vagt i Løbegraven,

s. 363: Da dette var varetaget, vendte Siquier[Sequier] sig til

s. 365: intet undtagen Gustav Adolphs[Adolps] Portrait og Bønnebog.

s. 374: den skyder sig frem, beriget ved utallige Vandaarer[Vaandaarer]

s. 374: Midt i al denne Travlhed fløi Faster[Fasters] Ellens Blik

s. 385: disse Ord: »Dedié au vrai mérite[mêrite] en dépit des franc Maçons.«

s. 392: der afdæmper for stærke Strengelyde[Strengelyd] i sit stormende

s. 392: blev knuust af et Kølleslag fra oven[fraoven].