Afskriverens bemærkninger
Reading edition
Åbenlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men forfatterens stavning er i øvrigt bevaret. En ordliste med rettelser er placeret sidst i bogen.
Den oprindelige indholdsfortegnelse er bevaret, og en mere detaljeret er tilføjet herunder for at lette navigationen i e-bogen.
Forord
Indhold
LIVET PAA HEGNSGAARD Fortale Personliste Første Akt Anden Akt Første Afdeling Anden Afdeling Tredie Akt Fjerde Akt
ULVENS SØN Personliste Første Akt Anden Akt Tredie Akt Fjerde Akt Første Afdeling Anden Afdeling
NAAR BØNDER ELSKER Personliste Første Akt Anden Akt Tredie Akt Fjerde Akt Femte Akt
HIMMELBJÆRGPRÆSTEN Personliste Forspil Første Akt Anden Akt Tredie Akt Fjerde Akt
Noter
Fodnoter
JEPPE AAKJÆR
SAMLEDE VÆRKER
TREDIE BIND
— SKUESPIL —
LIVET PAA HEGNSGAARD — ULVENS SØN — NAAR BØNDER ELSKER — HIMMELBJÆRGPRÆSTEN
GYLDENDALSKE BOGHANDEL — NORDISK FORLAG KJØBENHAVN OG KRISTIANIA 1918
Copyright by Jeppe Aakjær.
Al Ret over disse fire Skuespil forbeholdes Forfatteren — ogsaa Retten til Oplæsning. Henvendelser desangaaende bedes rettet til Danske Dramatikeres Forbund, Kjøbenhavn.
FYENS STIFTSBOGTRYKKERI (DREYER)
Det, der fik mig til at skrive Skuespil, var Glæden ved den jydske Replik. At stille to Bønder overfor hinanden og la' dem snakke løs om det, de har paa Sinde, er en betagende Ting for den, der kjender en Dialekt i hver tænkelig Afskygning. Men Sorgen og Fortvivlelsen falder over én den Dag, man skal ha' sit Stykke op paa Scenen. Thi Skuespillerne rekruteres sjældent fra Bondens Lejr; kun 2—3 Gange har jeg haft det Held at se Rollerne i mine Stykker spillet af Folk, der kjendte det Jydske. Jeg maa være glad, om der kan opdrives én jydskfødt, hvor der var Brug for tyve. Hvad vilde den kjøbenhavnske Theaterløve sige, om hans Stykke skulde tolkes af en Samling Kulsviere; eller tror man ikke det Jydske er ligesaa følsomt for Vold og Radbrækning som ethvert andet levende Tungemaal. Hertil kommer, at jydske Bønder endnu gaar altfor lidt i Theatret. Mine Stykker spilles da som oftest af Kunstnere, der ikke kan tale Sproget, for et Publikum, der ikke kan forstaa det, eller i det mindste ingen Kjærlighed har til det. Det maa forundre, at mine Stykker trods Sandheden i det anførte alligevel tør smigre sig med helt pæne Succeser baade hjemme og nu i Norge.
Størst Glæde har jeg vel nok af dem, naar jeg selv læser dem op i en Kreds af jydske Bønder. Men det er mit Haab, at jeg en Gang inden jeg dør, skal faa Lov til at gaa ud med et Par af mine Stykker, med en Trup af ægte jydske Mænd og Kvinder i Rollerne; da kunde det dog være, at jeg fik endogsaa de modvillige til at indrømme, at den jydske Replik har sin Berettigelse, sin Skjønhed og sin Styrke ikke mindre paa Scenen end udenfor den.
Mine Forudsætninger for at skrive til Døgnets Theatre er næppe store. Theatret kan altid kun give en ringe Brøkdel af Livet, og selv denne Brøkdel skal ofte vrides af Led, før den faar Lov at gaa ind ad Theatrets Døre. Her skal Foden overalt rette sig efter Støvlen og ikke omvendt. Mere og mere bliver Theatret et Legetøj for den blaserte og velfodrede Overklasse. — Giv os et virkeligt Folketheater for Bønder og Arbejdere, hvor vi paany kan faa Problemerne under Debat, — da kunde det atter blive fristende at lege med.
Jenle, 16. Septbr. 1918.
Jeppe Aakjær.