INDHOLD
Reading edition
Side
I. Den gamle norsk-islandske (norrøne) literatur 5
II. Folkedigtningen 17
III. Den norsk-danske literatur under rikenes forening (fællesliteraturen) 21
1. Reformationstiden (omtr. 1500-60) 21
2. Det lærde tidsrum (omtr. 1560-1710) 24
3. Ludvig Holberg og hans samtid (omtr. 1710-50) 39
4. Oplysningstiden (omtr. 1750-1800) 60
IV. Den nyere danske literatur 85
V. Den nyere norske literatur 102
1. Frihetsbegeistringens tid (omtr. 1814-30) 102
2. Norskhetstiden (omtr. 1830-40) 106
3. Nationalromantikken (omtr. 1840-70) 128
4. Realisme og naturalisme (omtr. 1870-90) 162
5. Tiden efter 1890 173
De forskjellige literaturarter 179
Navneregister 189
Indhold 192
Notes in this chapter
Note 1 · Alt i bronse-alderen (2000-500 f. Kr.) brukte man billedlige fremstillinger, de saakaldte helleristinger.Note 2 · Før mente man at dette verk var samlet av den islandske prest Sæmund frode († 1133), og har derfor git det navnet Sæmunds Edda eller Den ældNote 3 · Som eksempel paa humøret i dette digt anføres, at den foregivne Frøya vakte Tryms forundring ved at fortære bl. a. en okse og otte laks og dNote 4 · Tilnavnet har betydningen „skaldefordærveren“ — et økenavn som blev git ham av hans fiender — ikke, som man før mente „skaldefordunkleren“.Note 5 · Dette navn fik han fordi han digtet et kvad til en kvinde paa Island med tilnavnet Kolbrun, d. e. den med sorte øienbryn.Note 6 · Han fik det tilnavn fordi han digtet om Orknøy-jarlene.Note 7 · Det har dette navn fordi det er skrevet i forskjellige versmaal.Note 8 · Bokstavrimet findes endnu i mange talemaater og ordsprog, f. eks. løs og ledig, fri og frank, aker og eng, odel og eie, gjort gjerning staarNote 9 · Et eksempel paa hvorledes man skulde opføre sig ved hoffet, er dette sted: „Om det skulde hænde at kongen siger noget som du ei forstaar, sa