Afskriverens rettelser

s. 11: hinanden at kjende, en farlig Aldersforskjel[Alderforskjel] for en sværmerisk

s. 17: troe de Baand sønderrevne[søndderrevne], som — for første Gang

s. 23: til Direktør for det[det det] dengang nyoprettede Sorø Akademi;

s. 37: uden nogen Glæde over mine udmærkede[udmærket] Godter. Jeg

s. 38: Boltspil, Skøiteløb[Skjøiteløb], Røverlege og alt hvad vilde Streger vi

s. 39: om ikke andet, saa dog det, at naar jeg gik min Vei[Vej], var

s. 51: igjen, efterladende det uforglemmelige[uforglemmige] Indtryk, at

s. 60: Han udmærkede sig ikke i Skolen, men[mens] hans venlige og

s. 64: Mellemlyde[Mellemlyd] kunde faae nogen af de skruppende Ord

s. 70: havde faaet Charakteren[Carakteren] af et friere Studium, behagede

s. 70: og studerede i Stilhed Persius's Satirer og Sofokles's[Sofokles] Antigone.

s. 73: gaae ud over Hegel, og selv blive Aandeverdenens[Aandeverdenes] Stormand.

s. 77: af Macbeth[Macbeths], Othello og Kong Lear, heller ikke mindre i

s. 78: sig færdig paa tre Aar, som Professor Clausen[Claussen] overrakte

s. 80: med sin klare Tænkning, sit hurtige Hoved [og] sin Trang til

s. 81: hans Ærgjerrighed[Ægjerrighed] var knækket, hans litterære Virksomhed

s. 88: Fader. Et andet[anden] Talent havde han udviklet paa sine

s. 90: forandrede sig ikke, uden forsaavidt[forsaaavidt] Eiendommeligheder

s. 105: til min fattige Regentshule og kastede[kaste] mig i Mørket paa min

s. 114: kommen ud af [at] udvexle deres meget forskjellige Tanker,

s. 114: og Væsen. Anderledes med Lunddahl[Lundahl], ham kaldte hun i

s. 117: ikke altid mellem dem, som dele og smigre dine Tilbøieligheder[Tilbøiligheder].

s. 119: mig til at føre et fornuftigt[fornuftige] Liv, og jeg havde fortvivlet

s. 122: med Ynde henslængt[henslægt] i en Gyngestol vippede Lorgnettens

s. 123: var tunge Skyer, Dødsskyer[Dødskyer] over Hovedet baade paa hendes

s. 127: raadden[raaden] Byld, uskyldige Børn er kun Lastens Frø, selv Naturen

s. 139: Hjærnens[Hjernens] stærke Arbeide virkede paa Blodløbet. Jeg vilde

s. 153: skal det saa være? Anna eller Thekla[Tekla]?«, sagde Moderen

s. 157: Efter en stor Del Fortælling[Fortællig] om Familien og vort

s. 159: min Erindring som et Pust af et bedre Liv. Nitzch[Nitzsch] saae

s. 164: Religionshistoriker[Religonshistoriker], hvad Videnskab angaaer. Dengang var

s. 166: stemmende med Høyens. Af andre Billedhuggere[Biledhuggere]

s. 169: Kunstnerne[Kustnerne] hentede ham hjem til sig, forat faae hans Dom

s. 177: lade være at elske hende for hendes[hende] trofaste Hjærte.

s. 178: Brevene[Bevene] er nu trykte, men ikke alle de morsomme Kjælenavne,

s. 179: hvor jeg havde strenge Ordrer[Ordre] til at ankomme i god

s. 182: Frederikke[Frederike], og to Brødre Olaf, og Vilhelm. Paa Faderens Begravelsesdag

s. 192: samme Mening, de saa[saas] intet andet end Guds Have. Og

s. 193: ikke ladet Nureddin[Nuredddin] tage den.

s. 203: passer til min Stemning, naar jeg staaer i Vinduet og[og og]

s. 209: dybsindige psychologiske[phychologiske] physiologiske Undersøgelser ved

s. 228: med min kielske Ven Nitzch[Nitsch], endnu en anden Roskilde

s. 231: Politikere. Og hvad Arbeiderne angaaer[aangaaer], saa er

s. 235: ved sin rent lyriske Charakter i samme Sindsretning[Sindsretnig] stundom

s. 240: stive Ryg og imponerende Knirkestøvler, men skinnende[skinnede]

s. 241: han[kan] allerede ude, jeg kan tænke for strax at leie Værelser

s. 243: faaet at vide, at Madvig, der[den] forestod den tilkommende

s. 252: at[al] see Paradiset staae vidtaabent der i den fattige Stue

s. 252: inden jeg fik det at vide, jeg maatte selv opdage Lisbets[Lisbeths]

s. 253: at være Præst. Det [er] hos de Fattige, man skal lære det, de

s. 260: Aandshistorien[Aandhistorien], maa de andre Religioner kjendes, og til at

s. 270: mig meget trykket, meget, vel[ved], skræmmet af de Skriftsteder

s. 272: Venner, Louis Ussings Familie boede, udbrød Cholera, og[og og]

s. 275: hvortil der hørte den høieste Grad af praktisk Forstand og[og og]

s. 277: og snart satte[sætte] sig hos en, snart hos en anden Patient, og

s. 281: hun sammen med sin Søster. »Jeg er lidt beklemt[bekvemt] derved,

s. 285: Bæven see mod Grundtvigs[Grudtvigs] Opdagelse. Nu at byde denne

s. 290: Matth.[Matt,] 20, 28.

s. 296: SJETTE[ELLEVTE] KAPITEL.

s. 306: Og saaledes haaber jeg paa Tilgivelse[Tilgivelse] for at jeg gik den

s. 307: Skibbrud, hvor Philemon er stævnet for Retten[Reten] af Magisteren,

s. 308: Bunden, hvori Træet voxer[voxet], er sur.«

s. 309: mig ikke ind, at jeg skulde have overvundet alle Vanskeligheder[Vanskeheder],

s. 312: takke hende for hendes hidtidige[hidtige] Omfavnelser, men at frabede

s. 316: FEMTE[FJERDE] BOG.

s. 318: Hans[Han] Ideal var i fuldkommen Rettroenhed og i alle

s. 330: paa god barnlig[barlig] Maade bevaret dette Forhold. Han gjennemgik

s. 334: Armen og Lorgnetten dinglende[diglende] uden paa det tarvelige

s. 340: i kosmisk som ethisk Henseende. Zoroaster[Zoraster] er den,

s. 342: Muse fra Døren[Døre]. Pennen havde jeg altid i Haanden forat

s. 348: skrappeste Psalmer op imod hende.« Holt var[vor] Cultusminister,

s. 348: vox populi[vox-populi] for vox Dei.

s. 351: det var Daarskab[Daaskab]?« Af disse Steder har Hr. J. A. Hansen

s. 353: var samlet, Garnisonspladsen[Garnisonspladen] fyldt med Soldater og

s. 354: bryder mig ikke om hvad De[de] siger, jeg skal og vil i

s. 354: sit Hjærtes[Hærtes] Evner til sine 87 Aar, den sværmeriske Følelse,

s. 363: Endnu[Ednu] efter 20 Aar er det mig en stadig Sorg, at han

s. 368: og igjen, saa nødig jeg vilde, tiltræde[til træde] Ansøgerens tunge

s. 369: Syd skraaner ned mod en stor Dam[Dem], omringet af gamle

s. 370: fortalte, hvorledes han havde seet en[et] Rotte forsvare sin

s. 372: satte ham istand til at gjøre den Reise, han har beskrevet[beskevet]