Afskriverens rettelser

s. 3: Berenskjold[Berendskjold] og med hende avlede Helmuth Hieronimus

s. 3: gennem Aarhundreder. Han paastod, at[et] disse Bjælker

s. 40: ligner en syg Kanariefugl[Kanariefulg], pas paa, at Katten ikke

s. 130: berørte[herørte] hendes.

s. 134: nede paa Bunden af en fordums Grusgrav[Grusgav]. Lunt og

s. 177: — Det er et, hans gamle «Ahner»[»Ahner«] brugte til at

s. 178: «Et Kyskhedens Bælte»[»Et Kyskhedens Bælte«], kaldte han det.

s. 178: — Hi, hi, nej; vi er jo da «Skabningens Herrer»[»Skabningens Herrer«],

s. 182: bliver du af?[!]

s. 184: Og der var Slagsmaal paa «Harmonien»[»Harmonien«].

s. 186: — Hvor er Værten?[!] brøledes der.

s. 188: — Jeg var lige henne paa Pladsen [til] et lille Løb,

s. 195: — Nej, Gu' maa han ej![?] sagde Sønnen leende

s. 205: Man havde nydt et Fællesmaaltid[Fællesmaaaltid] med Vin og

s. 206: at Baronesse Alvildas[Alvidas] Vogn var kørt.

s. 227: «Dragonen» var hendes Kælenavn for den[dem] gamle

s. 237: rejste han sig[sigt] brat, brummede: Velbekomme! og gik

s. 251: Og Klokken[Klokkon] ti rejste Karen og Kaninen sig

s. 257: — Ja![?]

s. 264: dig ikke! ... Saa jeg er dig ikke fin nok, hva'[hva]?

s. 284: «Fjenden»[»Fjenden«] foran dem.

s. 324: Stine Napoleon til Put-Amalie, da[de] de nogle Timer

s. 333: godt, at du har været[værer] fornuftig!

s. 355: — Hum! mumlede hun. — Hvad er[et] nu det for

s. 363: — Du skal [se] sikken Appetit, du faar, lille Helmuth!