ANNA ANCHER.
Reading edition
Den Kunst, De gav, var sund og djærv, som selv De er en sund Natur, der stille røgter store Hverv — den Kunst, De gav, er djærv og pur. Og den, som skatter Kunstens Guld og fandt hos Dem et Livsens Væld op af den magre jydske Muld, er kommen dybt til Dem i Gæld. Thi Deres kloge Kvindeblik har sét, hvad Mennesker er værd, og Sandhed talte De, men fik dog Plads for Nænsomhedens Skær. Nænsom og sand er Deres Kunst, og jydsk er Lunets Smil deri, — dog, den bedømte Dem omsonst, som saa' kun Deres Maleri. Dem selv skal man paa Skagen sé som Michaels Hustru, Helgas Mor, som Kunstnerhjemmets gode Fé og Venners Vært ved dagligt Bord. Da sér man, Deres Kunst er stor, den gi'r Dem selv, til Punkt og Prik: det noble Sind, de djærve Ord og Deres kloge Kvindeblik!