Afskriverens rettelser
Reading edition
s. 1: Land. Nye Indtryk, nye Mærkværdigheder[Mærkværdigbeder], store og
s. 1: vistnok et godt Raad, thi det er meget tvivlsomt[tvivsomt], om
s. 1: Straatækte[Straatakte] Hus og den duftende Vang,
s. 2: som en skæv Linie, der kunde vække Corpus[Korpus] Juris'
s. 5: egentlig Christopher[Christoher], men jeg har kaldt ham Gamle,
s. 6: da er det mig, som saae jeg Christian den[dem] Femtes Lov
s. 6: Humør — lod jeg saa[paa] et Par Ord falde om, at jeg
s. 49: over mig selv, saa kan Christopher[Christoffer] holde den
s. 64: „Hvor er Manddræberen[Manddraberen] Nicolai henne?“ lød
s. 64: pludseligt en stærk Stemme nede[ned] fra Gangen. Jeg foer
s. 66: har jeg ikke fordømt Læsning[Læsnig] i og for sig, men
s. 87: kunde jeg ganske bestemt[bestemte] mærke paa mig selv. Hvad
s. 88: Nøddebos Mærkværdigheder[Mærkværkdigheder].“
s. 89: Præsten greb mig i Armen, idet han sagde: „Vil De[de]
s. 93: paa, i den Dreng stikker der en Minister eller maaskee[maaaskee]
s. 110: men af Skyggen, som bevægede sig op og ned[op ned], kunde
s. 128: stor Punschebolle[Punchebolle]. Edite, bibete, collegiales! sang Præsten
s. 129: Præsten. Hun havde jo overhovedet ikke megen Sympathi[Symphathi]
s. 141: kastede sin med Rimfrost[Rimfromst] dækkede Hue hen i Ansigtet
s. 155: fortælle om Morten Jensens Fux[Fuchs], før min sidste Rest
s. 155: Andrea Margrethe, da vi havde lukket Døren i efter os,[os, os,]
s. 171: hun kunde see Spøgelser, og jeg besluttede nu[uu] selv at
s. 197: saadan Stemning, følte jeg, kunde jeg ikke godt aflægge[afflægge]
s. 219: alene, det maatte da være skeet i samme Øjeblik[Økeblik], som
s. 223: er bleven en gammel[gemmel] Cavaleer. Naar jeg tænker paa
s. 225: søgte at finde paa Noget, „jeg — jeg har havt saa travlt[tralvt]
s. 228: at trodse og spotte lige til det Øjeblik, da Menneskenes[Menneskens]
s. 230: være et meget morsomt[morsort] Parti Schak, for de hviskede
s. 235: Maade at gjøre sig værdig til Valhalla[Vahalla] paa, om han
s. 267: kom Klokken Fem, besluttede jeg ogsaa selv strax at[et] begynde
s. 285: Gamle[Christopher] svarede ikke, han vedblev uforandret at