Afskriverens rettelser
Reading edition
s. 3: knapt 30. Han var dansk-grønlandsk[dansk-grønlansk] Blanding, middelhøj og
s. 3: spændstig[spænstig], Holdningen statelig. Han var stærk og forstod
s. 4: som sin Gud; der var noget sydlandsk[sydlansk] over den underdanige
s. 6: der kunde gøre Søens Bund fuldstændig[fulstændig] usynlig.
s. 6: Vort[Vor] Telts Beliggenhed var overordentlig smuk. Til den
s. 6: Bopladser, er næsten mennesketomme[mennnesketomme] om Sommeren her
s. 7: Teltlejren bag ved os, og denne smukke, slanke Mand[Maud]
s. 7: „Fortæl[Fotæl] os lidt om dine Rensjagter, Ojuvainath!“
s. 8: de raskeste, og da der gik Frasagn om Nordgrønlænderne[Norgrønlænderne],
s. 9: og længere ind[inde] i Landet — dannes Forraadsdepoter af det
s. 10: oppe[nede] fra den Sten, hvorunder de laa. Lyden voksede. Den
s. 11: Spil. Og de hørte Ord, Sangens Tekst[Test], og forstod den. Og
s. 12: skjulte for Menneskene[Menneskener]!“ —
s. 19: men i det samme blandede en beroligende[beroligen] Hvisken sig i den
s. 28: Ude paa Næsset staar der[der staar] to Varder, der lige skimtes
s. 35: Skønhed. Værst[Væst] blev det, da han begyndte at pine hende.
s. 42: Boplads[Boelsplads], hvor Jonasine Amalie boede.
s. 54: Beates Hvisken fangede atter al Opmærksomhed[Opmæksomhed].
s. 54: Ja, det var saa mærkeligt med hendes Livsaande[Livaande]; man
s. 58: Ord gjorde dog et stærkt Indtryk[Indsryk] paa ham; for det
s. 59: over hele Kroppen. Et Øjeblik[Øjebik] efter kom han ud, og da
s. 61: inde[ind] i Raabene Ordet: Skib! — — —
s. 69: I Løb naaede de nu frem til Manik, Norden for Atanikerdluk[Atanekerdluk],
s. 72: som brugtes til at vende Kød med i Gryderne. Og saa pryglede[plyglede]
s. 72: I fem Dage hærgede den fredløse Sjæl ved Atanikerdluk[Antanikerdluk]
s. 84: lange, spidse Stødtænder gør det skæbnesvangert[skæbnesvangeret] for
s. 98: som fra en Mand, der taler [i ]Søvne:
s. 103: ud med [en ]Kobberem, og lidt efter kom de slæbende ind med
s. 106: i Næseborene[Næseborerne], saa at Odden kom ud gennem den ene Tinding.
s. 129: Et Stykke fra Husene knuste hun Katiarajik's[Atarajik's] Hoved mod
s. 146: sidde afklædt i [et ]Hus og gnave af en Bjørnefod. Han
s. 148: vilde dræbe uskyldige, bøjede sine Kløer opefter og rodede[roede]
s. 150: De sænkede Tarmen ned gennem[gemmen] Fjældspalten, Børnene
s. 151: „Tag Redskaberne [op ]af din Kajak!“
s. 157: Knap gik Aftenen[Aften] paa Hæld, før Pebersvenden gik til Ro;
s. 174: men havde alligevel en []gammel Mands Snille og Forstand.
s. 178: paa Vestgrønland[Vestgrøndland], havde vi kendt før; og alt det Fnat,
s. 179: slog dem med Aarerne[Aarene], saa at de, bedøvede af Slagene,
s. 192: virkelig Morskab ved blot og bar Leg. Nej, lidt Trolddomskunst[Troldomskunst]
s. 194: „Du er et forældreløst[forældreløs] Barn ligesom jeg, og jeg tænkte
s. 197: at lære hende Angakokkunster[Angakokkunstner], skønt hun i Daaben
s. 199: Der var fuldt af Mennesker[Mennnsker], som alle var stærkt grebne