3. Snyltegjæsten.
Reading edition
Den Hund er hildet ved sin Lænke Der paa sit Hus, saa man kan tænke Sig, hvor den nu maa være vred, At ei den strax kan slippe ned Og tugte den forvovne Kat, Som paa dens Mad nu tager fat. At Katten er angst, man let begriber; Den Ørerne tilbage kniber. Dog den er sulten, den er slugen, Og naar den nu har fyldt sig Bugen, Den lister bort, baade mæt og glad, Men siger næppe Tak for Mad.
