Andet Afsnit. Sundhed og et langt Liv. (continued 2)

Lord Lubbock siger i sin Bog «The Pleasures of Life,» at «Sundhedens Fordringer er tydelige nok: Regelmæssige Vaner, daglig Motion, Renslighed og Maadelighed i alt, i Mad saavel som i Drikke, vil holde de fleste Mennesker ved en god Helbred».

Ved en Forelæsning i Manchester gav Dr. John Falham følgende fortræffelige Regler mod smitsomme Sygdomme:

1. Renslighed er den bedste Beskyttelse mod Smitte og det bedste Desinfektionsmiddel, som findes. Hvis man i Almindelighed blot brugte rigelig med rent Vand og holdt sig selv og sit Hus rent samt brød sig om at slippe frisk Luft ind i sine Værelser, saa vilde man sjelden behøve at anvende Desinfektionsmidler eller Medecin mod smitsomme Sygdomme.

2. Findes en smitsom Sygdom i Hjemmet, hold da Fremmede borte fra det. Afstæng de Syge for sig selv, og send Bud til Sundhedskommissionen, som kommer til at tage sine Forholdsregler. Læg alle smittede Klæder i Vand. Naar den Syge er frisknet til, maa alle Sengklæder og hele Huset decinficeres.

3. Hvis man ønsker at hindre Smitten fra at brede sig til andre Medlemmer af Familien, saa før helst den Syge til Sygehuset, hvor han bliver godt pleiet, og hvor han har større Udsigt til at blive frisk end i Hjemmet. Isaafald kan Hjemmet straks decinficeres.

4. Gjør Huset omhyggeligt rent og befri det for alle Spor af Sæbe og al Fugtighed, som har samlet sig under Møbler og andre Gjenstande. Filler, Tøistykker eller smudsigt Lintøi, som har været benyttet af den Syge, gjør man klogest i at brænde op. Man ved da Størrelsen af sit Tab, og undgaar al Fare fra den Kant for Fremtiden.

5. De, som passer den Syge, bør være yderst renslige og omhyggeligt vaske sine Hænder, inden de spiser. Forsømmelser i denne Henseende har kostet mangen Pleierske hendes Liv, thi Bakterierne overføres let under saadanne Omstændigheder fra uvaskede Hænder til Maden.

6. Sørg for at Bækkenet holdes nøiagtig rent og daglig skylles med varmt Vand.

HUNDREDEOGFEMTE KAPITEL. Naturens helbredende Evne.

«Doktor, ingen Mediciner!» sagde Keiser Napoleon. «Vi er Maskiner som er konstrueret for at leve. Vi er indrettede for det Øiemed og vor Natur er saadan. Arbeid ikke imod Livsprincipperne. Lad dem i Fred; lad dem have Frihed til at forsvare sig; det virker meget bedre end eders Mediciner.» Saaledes tænkte den store Selvhersker, og i hans Ord ligger i det hele taget en vis Sandhed, som Verden endnu har igjen at lære. Mange Mennesker tager straks sin Tilflugt til Medicinflasken eller Pilleæsken, saasnart de kjender lidt ondt. De venter ikke for at undersøge, paa hvilken Maade de har forbrudt sig imod Sundhedslovene, om de muligens skulde kunne rette paa sin Afvigelse fra dietiske og hygieniske Retfærdigheds Veie.

«Sygdom,» siger Dr. D. H. Kress, «kommer aldrig uden Grund, og Bedring kan kun finde Sted ved at Grunden eller Grundene fjernes. Ved Behandlingen af en Sygdom, er det derfor yderst vigtigt eller rettere aldeles nødvendigt, saa hurtigt som muligt at forvisse sig om dens første Ophav.

Ved Anvendelse af Medicin og andre terapeutiske Midler er det muligt at hindre, forandre eller bortrydde ubehagelige Symptomer, men hvis ikke disse fjernes eller Opmærksomheden ikke fæstes paa Sygdommens Aarsag, saa er Patienten i Virkeligheden ikke bedre, thi Sygdommen er fremdeles tilstede. Man er blot bedraget, naar man tror, at Symptomerne udgjør Sygdommen, og før eller siden kommer man til at indse sin rette Tilstand.

Dr. H. Sinclair Paterson gjør følgende Bemærkning i sin Bog «Life, Function, Health.» Mange taabelige Ytringer er faldt om Læger, og jeg vil ikke forsvare dem, som stadig anvender stærkt virkende Mediciner for alt muligt; jeg tror, at der forekommer ganske meget overdrevent inden Lægepraksien, og at Patienter ofte er tilbøielige til at beundre dette. Man nærer Uvilje mod at behandles med enkle Midler. Vi har en Forestilling om at vi bør tage en eller anden Medicin—jo vondere desto bedre. Men jeg tror, at i fem af seks Tilfælde er den bedste Behandling intet andet end omhyggelig Pleie, Undgaaelse af saadan Diæt, som kan forværre Sygdommen, fuldstændig Næring, Anordninger til at skaffe Hvile og Søvn og en passende Mængde Lys og Luft.»

Dr. Oliver Wendel Holmes siger i sin Bog «Border Lines of Knowledge:» Medicinens Vanære har været dette uhørte System af Selvbedrag, paa hvis Befaling Gruber er blevet tømt for sine irrede Metaller, Tarmer af Dyr er blevet tømte for sin Urenslighed, Slangers Giftkjertler er blevet udpressede, og alle disse urimelige Ting er blevet tvunget ned gjennem Menneskestruber for at hjælpe Patienter, som har lidt af Mangel paa passende ydre Anordninger, Føde eller andre livgivende Midler.

HUNDREDEOGSJETTE KAPITEL. Forkjølelser og deres Natur samt Maaden at forebygge og behandle dem paa.

Der findes mange Slags Forkjølelser, som angriber forskjellige af Legemets Organer. Men alle er de Resultatet af Slaphed i Nerverne og en abnorm Reaktion, som er fremkaldt af Kulde. Den almindeligste Forkjølelse er naturligvis den, som angriber Hoved, Hals og Bryst. Nogle Mennesker er lettere udsat for Forkjølelse end andre og disse bør være specielt forsigtige. Man taler ofte ringeagtende om Forkjølelsen og lader den skjøtte sig selv, men denne Forsømmelse lægger ofte en Grund, som slutter med alvorlige Sygdomme. Den bedste Maade at forebygge Forkjølelse paa er at iagttage følgende Regler. 1). Spis meget varmefrembringende Mad, naar det er koldt. 2). Undgaa at forsømme et regelmæssigt Maaltid, især hvis man er udsat for koldt og ugjæstmildt Veir. Enhver har lettere for at forkjøle sig, naar han er fastende end naar Legemet er godt forpleiet. 3). Undgaa pludselige Temperaturforandringer, f. Eks. ved at gaa fra et varmt Værelse ind i et koldt eller at sidde nær en Ild og lade den slukne. Undgaa ligeledes daarlig ventilerede og ophedede Rum. 4). Tag meget Motion i fri Luft, men vogt eder for at overanstrenge Legemet. Omnibuskuske, Lokomotivførere og andre, som er udsatte for alslags Veir, er mærkværdig fri for Forkjølelse af den Grund, at de stadig er ude i fri Luft. 5). Brug aldrig Skjærf. 6). Hold Fødderne varme.

Det bedste Middel mod Forkjølelse er en flere Timers Spadsertur om Dagen i frisk Luft. Om Aftenen bør Fødderne og Benene bades i Sennepsvand for at borttage Blodtilstrømningen til Hjernen, og man bør spise en Portion varm Velling eller Havresuppe for at fremkalde Svedning. Vær ikke ræd for at have Soveværelsevinduet lidt aabent om Natten, tiltrods for De er forkjølet. Frisk Luft uden Træk har aldrig skadet selv den mest ømfindtlige Person.

HUNDREDEOGSYVENDE KAPITEL. Daarlig Fordøielse eller Mavekatarrh.

Mavekatarrhens Symptomer varierer meget i Natur og Styrke. Ved den enklere Form af Mavekatarrh, der i Almindelighed kaldes Mavesurhed, har man maaske blot en ubehagelig, tung og brændende Følelse i Brystet eller Maven efterat man har spist et rigeligt Maaltid. Men ved kroniske Tilfælde, som sædvanligvis gaar under Navn af Mavekatarrh, indtræffer ofte Tabet af Madlysten; et forvænt eller udartet Begjær efter Mad; Følelse af Tyngde eller Smerte i Brystet eller Maven; sure Opstød; træg Afføring, vekslende med Diarré; tung Hovedpine; ildelugtende Aandedræt; belagt Tunge.

Mavekatarrh har sin Grund i forskjellige Aarsager, der næsten alle kan forebygges. Den er ofte en Følge af at man har spist for mægtig Mad, af utilstækkelig Tygning af Føden, sene Aftenmaaltider eller forlidet Motion. Blandt andre Faktorer, som kan bidrage til at fremkalde dette Onde, kan nævnes formeget Sjælsanstrængelse eller Bekymring, daarlig Luftveksling, formegen Tankevirksomhed umiddelbart efter Maaltiderne, utjenlig Føde og umaadelig Fortæring af stærke Drikke.

For at kunne helbrede Mavekatarrh maa man først og fremst undersøge hvoraf den er kommet og om muligt bortrydde Aarsagen. Diæten maa naturligvis reguleres og kun meget letfordøielig Føde fortæres. Undgaa The, Kaffe, stærke Drikke, raa Grøntsager, Pickles, Kalvekjød, Flesk, Hummer, Ost og Nødder. Hvis man undgaar alleslags Drikke undtagen varmt Vand, vil man finde, at dette er et enkelt, men usvigeligt Middel mod den mest haardnakkede Mavekatarrh. Jeg har seet et Tilfælde, hvor denne Behandling har hjulpet, efterat alt andet var mislykkedes. Et Glas varmt Vand bør drikkes ved Slutten af hvert Maaltid.

HUNDREDEOGOTTENDE KAPITEL. Forstoppelse og dens Helbredelse uden Medicin.

Forstoppelse forekommer oftere hos Kvinder end hos Mænd, hvilket hovedsagelig kan tilskrives de førstes mere stillesiddende Liv. Hyppig Forstoppelse angriber ofte Sundheden i Almindelighed ganske betydelig, og kan til og med efter en Række Aar føre til et eller andet organisk Onde; derfor er det meget nødvendigt, at sørge for en regelmæssig Afføring. Mangel paa Motion og uregelmæssig Diæt er de vigtigste Aarsager til Forstoppelse. De, som lider deraf, bør spise lidet animalsk Føde og aldrig drikke The eller Kaffe. Grød af grovt Havremel bør udgjøre Dagens første Maaltid, og grovt, brunt Brød spises istedenfor hvidt. Frugt og ferske Grøntsager bør spises i stor Mængde, da de har en udmærket lakserende Virkning. En Appelsin eller et Glas Vand paa fastende Hjerte har hjulpet mange. Man bør undgaa stadig at tage Medicin for at faa Afføring. Følgen bliver den, at Indvoldene slappes og tilslut bliver ude af Stand til at opfylde den Hensigt, hvortil de af Naturen er bestemt. Og snart indtræffer den Tid, da den ofte benyttede Medicin ophører at virke, hvorved de alvorligste Følger kan opstaa.

Dr. Parkes siger, at «den stadige Brug af Laksermidler ødelægger Fordøielsen og Absorberingen, og Anvendelsen af Klyster, som i og for sig er mindre skadelig, har ogsaa sine Mangler. Idetheletaget bør man kunne faa ordentlig Afføring ved at tage fornøden Motion, og specielt ved at bringe Bugmusklerne i Bevægelse eller ved at spise Klidbrød, Honning, Frugt og saadanne mildt løsende Fødemidler; fremkalder imidlertid ikke disse den tilsigtede Virkning, er det bedre at underkaste sig en vis Grad af Forstoppelse end at faa den Uvane stadig at bruge Laksermiddel.»

HUNDREDEOGNIENDE KAPITEL. Nevralgi; hvorledes den opstaar og hvorledes den helbredes ved Diæt.

Nevralgi kommer af forlidet Næring for Nerverne; dog i de fleste Tilfælde ingenlunde af Mangel paa Blod, men af at Blodet er tykt og urent. Romberg siger om Nevralgi: «Det er en Nerves Bøn om sundt Blod.»

Nervesmerter kan fremtræde i næsten hver Del af Legemet, men oftest sætter de sig i Ansigtet eller i Hovedet. Der findes naturligvis mange terapeutiske Midler mod Nevralgi, og blandt disse er det vigtigste Kinin. Hvis man kan, gjør man dog altid bedst i at klare sig uden Medicin, da den altid skader paa en Kant, selv om den gavner paa en anden. Det eneste virkelige Middel mod Nevralgi er en forstandig Diæt og Motion. En liberal Diæt er bedst for Nevralgi. Den bør omfatte en ikke for stor Mængde Kjød, meget Melk og melkeholdige Stoffe samt Levertran, hvis man taaler den. Alle stimulerende Midler, som Kaffe, The og stærke Drikke, maa undgaaes. Motion i fri Luft maa tages daglig, da den høilig styrker Nervesystemet og fordriver det overflødige Blod, som saa ofte er Grunden til denne Sygdom.

HUNDREDEOGTIENDE KAPITEL. Rheumatisme; dens Aarsager, Forebyggelse og Behandling.

Rheumatisme er en Sygdom, som er i stærk Tiltagen i vort Land. Der findes tre Slags af den nemlig rheumatisk Feber eller akut Rheumatisme, Muskelrheumatisme og kronisk Rheumatisme. Baade det ene og det andet Slags fremkaldes af at man udsætter sig for Kulde og Fugtighed, som f. Eks. at man gaar i vaade Klæder eller ligger i fugtige Lagener. Visselig forberedes Legemet ogsaa for denne Sygdom ved uret Diæt og ved Indførelse af skadelige Stoffe i Blodet. Jeg er af samme Overbevisning som Dr. T. R. Allinson, naar han paastaar, at Brugen af formeget Kjød og stærke Drikke for en stor Del bærer Ansvaret for den overhaandtagende Rheumatisme. Han forsikrer, at hvor man ikke spiser Kjød eller drikker Vin, er denne Sygdom næsten ukjendt.

De, som lider af Rheumatisme, giver jeg det Raad at leve hovedsagelig paa melholdige Stoffe, Frugt og Grøntsager. Vin og maltholdige Drikke maa man afholde sig fra. Men hvis man vil tage en stimulerende Drik, er Whisky den mindst farlige.

Det er ikke almindelig kjendt, at Selleri er et udmærket Middel mod Rheumatisme. Mange er blevet helbredede kun ved dette. Sellerien bør skjæres i Biter og koges i Vand til den bliver aldeles myg. Patienten bør fortære baade Selleri og Vand. Det kan serveres som Suppe med ristet Brød.

HUNDREDEOGELLEFTE KAPITEL. Gigt; dens Aarsag og Behandling.

Der findes ingen Medicin, som kan helbrede Gigt. Det eneste Middel ligger i Patientens egen Haand, og det bestaar i en streng Maadeholdenhed i Spørgsmaalet om Mad og Drikke.

Gigt fremkaldes altid af umaadelig Fortæring af stærke Drikke, isærdeleshed fyldige Vine, eller af formeget Mad, især Kjød. Undertiden kommer det af begge disse Ting i Forening. De, som lever maadelig og som er meget i Bevægelse, besværes sjelden af Gigt. Den kan med Rette kaldes de Riges Plage, da den oftest viser sig, hvor man fører et yppigt Liv i Magelighed og Uvirksomhed. Hos enkelte Mennesker er det desværre en Arv fra tidligere Slægter, idet Fædrenes Synder hevnes paa Børnene i tredie og fjerde Led. Naar altsaa Gigt virkelig er forekommet i Slægten før, saa er det af yderste Vigtighed at Tilbøieligheder for Sygdommen, som kan vise sig, ikke faar Lov til at udvikles. Man maa derfor iagttage den største Nøiagtighed med Hensyn til Diæten. Det siges, at Gigten ofte hopper over et Slægtled og oftere angriber Børnebørnene end Børnene. En medicinsk Autoritet forklarer dette paa følgende Maade: «Det hænder, at en meget gigtbrudden Mands Søn, med Eksemplet stadig for sine Øine lever saa nødtørftigt, at han holder Fienden paa Afstand; men Børnebørnene, som staar helt og holdent under Indflydelse af de nedarvede Anlæg, men derimod ikke har det afskrækkende Eksempel for Øinene, tager sig ikke specielt ivare og falder derfor snart som Offer for den uhyggelige Fiende.»

For at fremkalde Bedring af Gigt maa man absolut afholde sig fra alle Maltdrikke og alslags Vin, samt undgaa animalsk Føde. En enkel Diæt maa holdes, hovedsagelig bestaaende af Grøntsager, Tapioka, Arrowrod, Sago, Kavringer, Melk, ristet Brød, Vand og andre lignende Fødemidler. Man bør ikke spise Sukker eller søde Sager, da de fremkalder Dannelsen af Syre og forværrer Gigten.

Dr. Craigie siger i sin «Elements of the Practise of Physics»: «En Diæt, som bestaar af Brød og Melk eller Ris og Melk, eller Mel af stivelsesholdigt Korn og Melk er fuldstændig istand til at forebygge Tilbøielighed til Gigt og til at bortrydde en saadan Tilbøielighed, hvis den allerede findes. En saadan Diæt er ogsaa fuldt istand til at forhindre Sygdommen fra at optræde i sin uregelmæssige Form, og at angribe Hjernen og dens Hinder eller Hjertet og Lungerne. Hvis der behøves yderligere Bevis for den Paastand, at en rimelig Diæt paa Melk og Gryn eller kogte Grøntsager og Melk, som baade nødvendig og passende for Helbredelse af Gigt, er fuldt paalidelig og mindre skadelig end animalsk Diæt, saa kan man finde det i de Omstændigheder, som man har iagttaget i de fysiologiske Forhold mellem Maven og Lungerne.»

Dr. Anna Kingsford i Paris taler i sit Arbeide «The Perfect Way of Diet» om Tilbøieligheden for Gigt og siger blandt andet: «Et af den animalske Diæts Resultater er, at den fremkalder en Tilstedeværelse af Syre i Urinen, medens den vegetabilske Føde gjør den alkalisk. Menneskeurinens sædvanlige Reaktion er sur, og man kalder dette den normale Reaktion, da man møder denne næsten udelukkende hos alle, som lever paa blandet Diæt. Men Reaktionen bliver neutral eller alkalisk, naar man forlader den animalske Føde, og med Syren forsvinder ogsaa for en stor Del Dannelsen af de faste Stoffe, som, naar de sammenhobes, danner Sten. Beskaffenheden af de Stoffe, som indføres i Maven, har endvidere en uhørt Indflydelse paa Dannelsen af Grus, og vi ved, at Urinsyre, som, naar den forekommer i for store Mængder, udgjør den fornemste Faktor ved Stendannelse og Gigt, har sit Udspring i ufuldstændig Forbrænding af kvælstofholdige Stoffe, thi naar disse ikke bliver fuldstændig oksyderede, danner de Urinsyre istedenfor de Urinbestanddele, som de normalt skulde danne. Man kan derfor vente, at hos dem, som spiser store Mængder af Kjød, findes der formeget Urinsyre og følgelig Tilbøielighed til Gigt, Stendannelse og Nyrekolik. For at forebygge eller helbrede disse Sygdomme er saaledes vegetarisk Diæt nødvendig.»

Dr. Cheyne opgiver, at Prinsen af Condé blev helt helbredet af Gigt ved fuldstændig at give Afkald paa Vin, Kjød og Fisk.

HUNDEDEOGTOLVTE KAPITEL. Den oprørske Lever.

For mange Personer er Leveren en stadig Aarsag til Plage, en uafbrudt Arne for Sygdomme. Den bærer Ansvaret for en stor Del af saadanne Plager som Irritabilitet, Nedslaaethed, Melankoli, Døsighed, Hovedpine, Søvnløshed og mange andre lignende Uordener i Nervesystemet. Lykkelig den, som ikke mærker, at han har et Organ som den oprørske Lever! Næsten alle Leverens Uordener har sin Grund i det Materiale, der tilføres den,—de Fødemidler, vi fortærer, og den Luft, vi indaander. At spise formeget er en Maade at fremkalde Ubehagelighed i Leveren; at drikke formeget, især fyldige Vine og maltholdige Drikke, er en anden. The og Kaffe er ogsaa upassende Drikke for dem, som lider af Uordener i Leveren. Andre Faktorer, som udøver en skadelig Indflydelse, og som særskilt bør fremholdes, er stillesiddende Vaner, Ophold i indestængte Rum og Mangel paa passende Motion.

Et udmerket Middel mod træg Lever er megen Motion i fri Luft sammen med klog Forsigtighed med Hensyn til Mad.

HUNDREDEOGTRETTENDE KAPITEL. Nervøsitet og dens Behandling.

«Nervestærke Mennesker er Jordens Salt,» siger Dr. Schofield. «Hvis vi behøver en første Minister, en seierrig General, en dygtig Administrator, en paalidelig Dommer, en duelig Læge, en fremragende Skuespiller, saa maa vi have en med rigtig stærke Nerver.»

Men der findes mange Slags Nervøsitet, som har sin Grund i en høit udviklet nervøs Konstruktion, og en Del af disse har ganske alvorlige Symptomer. En ofte forekommende Grund til Nervøsitet er Mavekatarrh. I Virkeligheden er alle Former af Mavekatarrh i mere eller mindre Grad Følger af nervøse Rykninger. Undertiden kommer den af Uvirksomhed i Leveren, Forstoppelse eller Blodfattigdom. Kaffe, The, spirituøse Drikke og Tobaksrøgning bærer ogsaa Skylden for mange Menneskers daarlige Nerver.

De almindeligste Symptomer paa Nervøsitet er Pirrelighed, nervøs, urolig Opførsel, indbildte Vanskeligheder, Sammenfaring ved enhver Lyd, Frygt for Mørke osv.

«En nervøs Person,» siger Dr. W. W. Hall, «er en syg Person; ikke syg i nogen særskilt Del af Legemet, men i hvereneste Haarsbred af det, og det kommer af, at Nerverne paavirkes af et Slags Blod, som er i ubrugbar Stand. Nerverne faar sin Næring fra Blodet, og Nerver og Blodkar gaar Side om Side til hver eneste Del af det menneskelige Legeme. Hvis disse Nerver underholdes af naturligt, friskt Blod, saa hersker der et Velbefindende over hele Legemet; hvis Blodet er daarligt, foraarsager dette et unaturligt Indtryk paa hver Nerve, og naar disse Millioner af Traade kommer frem til Hjertet med sin Klage, saa er det ikke underligt, at der opstaar Forvirring og almindelig Uorden i Sindet og Ubehag i Legemet.»

Alle, som lider af Nervesygdomme, bør søge at skaffe sig sundt Blod ved at give Agt paa sin Diæt. The, Kaffe, spirituøse Drikke og alle stimulerende Fødemidler maa banlyses. Hvis Patienten røger, saa maa han afstaa fra denne Vane, da den er meget skadelig for Nervesystemet. Tilstrækkelig Motion maa daglig tages i frisk Luft. Man maa gaa tidlig tilsengs og sove i mindst ni Timer.

HUNDREDEOGFJORTENDE KAPITEL. Rødme; dens Fysiologi og Behandling.

Rødme, som ikke sjelden forekommer hos nervøse Personer, skriver sig fra visse Sindsbevægelsers Indflydelse paa det vasomotoriske Centrum eller den Del af det centrale Nervesystem, som bestemmer Blodkarrenes Virksomhed. Væggene i Kapillærkarrene udvides, og foraarsager saaledes et usædvanligt stort Blodtilløb, som i Ansigtet frembringer en Rødme, der i Almindelighed ansees som Bevis paa Forvirring eller Blyghed. Hos enkelte Mennesker kan dog Rødme betragtes som en Sygdom, og naar dette er Tilfældet, er den meget vanskelig at helbrede. Enkelte Autoriteter for ordner diætisk Behandling, bestaaende i Afholdenhed fra Sukker og andre søde Sager, Smør og alle fede Stoffe, The, Kaffe og spirituøse Drikke, Krydder og Tobak. Men jeg tror, at Rødmen bedst kan helbredes ved aandelig Selvtræning. De, som lider deraf, bør begive sig ud blandt Fremmede og øve sig i at konversere. De bør søge at bibeholde sin Aandsnærværelse og sin Selvtillid. Lidt efter lidt kommer de da til at overvinde sin Forlegenhed og helbrede sig selv.

HUNDREDEOGFEMTENDE KAPITEL. Hovedpine; dens Symptomer og Behandling.

Der findes forskjellige Former af den almindelige og besværlige Plage, som er kjendt under Benævnelsen Hovedpine.

En af disse er den nervøse Hovedpine, der som oftest følges af Galdesyge. Personer med nervøst Temperament er mest udsatte for den, og den er almindeligere hos Kvinder end hos Mænd. Som Behandling for denne Slags Hovedpine forordner en fremstaaende Autoritet varme Hovedbad, efterfulgt af lunkne Omslag, varme Drikke samt varme Omslag paa Maven.

Et andet Slags Hovedpine er den, som opstaar ved at Hjernens Blodkar er for overfyldte. Hovedet brænder, Ansigtet er rødt, Øinene røde, Nakkeaarerne opsvulmede, og hele Hovedet føles, som om det skulde springe istykker. Kolde Vandomslag paa Hoved og Nakke pleier at lindre. Alle stimulerende Fødemidler maa undgaaes, samt Kaffe, The, Spirituosa og stærke Krydderier helt tilsidesættes. Kjød maa spises med Maade. Det er ogsaa bra at sove med Hovedet lidt høit for at hindre Blodtilstrømning til Hjernen.

Et andet Slags Hovedpine har sin Grund i utilstrækkelig Blodtilførsel til Hjernen. Denne Hovedpine er i Almindelighed forbundet med en nervøs Slappelse og kjendes paa en Følelse af Svimmelhed, naar man reiser sig op, hvilken igjen forsvinder, naar man lægger sig ned. Hovedmassage er en meget velgjørende Behandling for dette Slags Hovedpine, men naturligvis kan ingen virkelig Helbredelse fremkaldes, før hele Legemet er blevet bra.

HUNDREDEOGSEKSTENDE KAPITEL. Tæring og dens hygieniske Behandling.

Tæring er en Sygdom, der før betragtedes som uhelbredelig; medens man nu kan nære alt Haab om at blive frisk, hvis Sygdommen behandles med Omhu i sine første Stadier.

At man paadrager sig Tæring mere ved Forholdene i ens Bolig end ved Arv fra Forældrene, er en Anskuelse, som nu næres af mange fremragende medicinske Autoriteter. Næsten ethvert Tilfælde af denne Sygdom kan spores tilbage til et Liv under daarlige hygieniske Forholde. Undertiden har en Familie i flere Generationer beboet et Hus, som har været fugtigt eller paa anden Maade usundt ved sine Omgivelser, og dette har været Grunden til, at de forskjellige Familiemedlemmer har faaet samme Sygdom.

Sir Richard Thorne sagde i et Foredrag i Londons Lægeforening, at en fugtig Mark og Udestængelse af Luft og Solskin hørte til de vigtigste Aarsager til Tæringens Udbredelse. Det var bedre at betale høiere Husleie og faa sundere Boliger end vedvarende at tro paa den falske Fordom, at Tæring ligger i Familien. Den gjør ikke det, den ligger i Huset.

Det eneste Botemiddel for Tæring er frisk Luft, passende Motion og sunde Omgivelser. Der er oprettet adskillige Sanatorier mod denne Sygdom, hvor Patienten hovedsagelig behandles med frisk Luft og det med god Fremgang. Det første var Nordrach Colonie i Badisk Schweitz i Tyskland, der aabnedes af Dr. Otto Walther. Den eneste Medicin er frisk Luft, Motion og passende Diæt. Dette har vist sig at bevirke rene Undere med Hensyn til at sætte Patienterne istand til at frigjøre sig for Bacillerne og gjenvinde Helbreden.

I Windsor Magazine for Februar 1900 læses en Artikkel om dette Sanatorium, hvori det heder, at «Nordrach Colonie er det eneste Hus,[3] som er bygget udelukkende i den Hensigt at helbrede Tæring. Det ligger mod Sydost, og alle Værelser, tyve ialt, vender til denne Side; følgelig faar de Patienter, som ikke kan komme ud, saa meget Sol som muligt. Vinduerne er store, saa de kan slippe ind saa meget Luft som muligt. Værelserne, atten Fod i Firkant, er helt og holdent panelede og malede. Korketæpper bedækker Gulvene, og Møblementet er af enkleste Slags. En Seng, et Par Stole, et Klædeskab, en Chaiselongue, et lidet Bord, varmt og koldt Vand, en Dusch og elektrisk Ringeledning, det er alt. Opvarmningen sker ved Hjælp af en elektrisk Ovn, men i mange Tilfælde bryder ikke Patienterne sig noget om den, saa hærdede er de blevet ved stadig at være udsat for Veirlaget, thi enten det er Regn eller Solskin, maa de tage sine regelmæssige Spadserture, forsaavidt som de er stærke nok til at gaa.»

«To Sanatorier,» fortsætter Forfatteren, «et i Mendip Hill og et i New Forest er nylig blevet opførte efter samme Principer som Nordrach Colonie, og de har hidtil været godt besøgt. Om man i nogen større Grad oprettede saadanne og satte dem i Forbindelse med det Kjærlighedsarbeide, som udføres af de forskjellige Foreninger for Modarbeidelse af Tæring, saa er det mere end troligt, at denne uhyggelige Sygdoms Dødsliste vil blive mindre og mindre og tilslut i Fremtiden helt forsvinde.»

FEMTENDE DEL. Veien til et langt Liv.

HUNDREDEOGSYTTENDE KAPITEL. Individuelle Anlæg for høi Alder.

Aarsagerne til et langt Liv, slig som de fremstilles af Hufeland, kan i Korthed angives saaledes:

1). Hele Fordøielsessystemet maa være friskt og i god Orden. Uden en god Mave er det umuligt at opnaa en høi Alder.

2). Et velbygget Bryst og gode Aandedrætsorganer.

3). Et Hjerte, som ikke let bliver oprørt.

4). En tilstrækkelig og jevnt fordelt vital Kraft og et godt Humør.

5). Stærk naturlig Evne til at helbrede og læge, saa at alle daglige Tab ikke alene bliver reparerede, men godt reparerede. Dette afhænger af en god Fordøielse og en rolig, jevn Blodcirkulation.

6). En feilfri og harmonisk udviklet Legemskonstitution.

7). Ingen Del af Legemet i det Ydre eller det Indre maa være meget svagt.

8). Legemets Væv maa holde «den gyldne Middelvei,» være stærke og holdbare, men ikke for tørre eller stive.

HUNDREDEOGATTENDE KAPITEL. Omstændigheder, som befordrer høi Alder.

Man finder ialmindelighed, at «det ikke er de Rige eller Store, ei heller de, som tager meget Medicin der bliver gamle, men de, som er meget i Bevægelse, meget ude i frisk Luft og som spiser enkelt og maadeligt.» Og sikkert er det, at Personer som de sidst beskrevne har den bedste Udsigt til at leve længe. Endvidere er det klart, at Livslængden beror paa Individets Sysselsættelse. Usunde Beskjæftigelser er ialmindelighed uheldige. Det bør ogsaa mærkes, at ikke alene passende Bevægelse, men ogsaa Kropsarbeide, hvis det ikke er for strengt, skjænker Sundhed og høi Alderdom.

HUNDREDEOGNITTENDE KAPITEL. Leveregler for Opnaaelse af høi Alder.

Følgende Regler overgiver jeg til dem, som ønsker at leve længe.

1). Undgaa al Overdrivelse, især i Mad og Drikke.

2). Vælg saadanne Fødemidler, som er mest nærende for Legemet, og som har mindst skadelig Indflydelse paa det.

3). Betragt frisk Luft, som eders bedste Ven. Indaand den mest mulig om Dagen og sov om Natten med Vinduet halvaabent. Dette er en af de vigtigste Betingelser for at naa en høi Alder.

4). Hold eder rene baade paa Sjæl og Legeme. «Renslighed kommer næst efter Gudsfrygt.» Den er et Værn mod Sygdom.

5). Pin ikke eder selv med Bekymringer og Græmmelse.

6). Lær eder at elske Arbeidet og hade Lediggang. Den, som er lad, bliver aldrig hundrede Aar.

7). Skaf eder en Interesse. Den, som har det, dør ikke af at ældes fortidligt. Han har altid Beskjæftigelse enten for Sjælen eller for Legemet, og derfor bibeholdes disse friske og stærke.

8). Tag regelmæssig Motion i fri Luft, men undgaa Overanstrængelse.

9). Gaa tidlig tilsengs og skaf eder tilstrækkelig Søvn.

10). Tag eder ivare for Heftighed.

11). Skaf eder et Maal i Livet. En Mand, som ikke har noget Livsmaal lever sjelden længe.

12). Søg en god Ledsager for Livet, men ikke fortidligt.

Til disse mine egne Raad vil jeg føie følgende fortræffelige Vink af Hufeland.

1. Forsøg fremfor alt at undertrykke eders Lidenskaber.

2. Man bør vænne sig til at betragte Livet ikke som et Maal, men som et Middel til at naa den høiere Fuldkommenhed og forlade sig paa Forsynet. Man har da den bedste Nøgle til Bestemmelsen af sin Gang gjennem Livets Labyrint og den største Sikkerhed mod Angreb paa Sindsroen.

3. Lev altid for Dagen, men i Ordets rette Betydning, d. v. s. anvend hver Dag saaledes, som om den var den sidste, uden at bekymre dig for Morgendagen.

4. Forsøg at danne eder en saa sand Opfatning som muligt af enhver Hændelse, og I vil finde, at den største Del af denne Verdens Ulykker kommer af Feiltagelser, falske Interesser eller Forhastelse.

5. Anse hvert Menneske som godt, indtil I bliver overbevist om det modsatte ved ubedragelige Beviser; og selv under saadanne Omstændigheder bør vi betragte de Feilende som misledede, der snarere fortjener vor Medlidenhed end vort Had.

6. For at befordre Tilfredshed og Sindets Fred er det nødvendigt at haabe. Jeg mener ikke blot Haab, hvad dette Liv angaar, men Haab om en Tilværelse hinsides Graven. Efter min Formening er Haabet om Udødelighed det eneste, som gjør Livet værd at leve og skjænker os Kraft til at bære dets Byrder.

HUNDREDEOGTYVENDE KAPITEL. Hvad der forkorter Livet.

Nedenfor gives en Fortegnelse over aandelige, fysiske, moralske og andre Indflydelser, som indvirker ufordelagtigt paa vort Liv og formindsker vor jordiske Tilværelses Aar.

Forfalskede Madvarer, Ukyskhed, ond Samvittighed, Vrede, Uro, daarlig Luft, tidligt Giftermaal, Uvirksomhed, ufornuftig Brug af Medicin, Umaadelighed, utilstrækkelig Søvn, Skinsyge, usunde Boliger, Mangel paa Luftveksling i Værelset, heftig Bevægelse, Mangel paa nødvendig Motion, Misundelse, formegen Munterhed, feilagtig Diæt, formegen trættende Bevægelse, Sorg, Had, unødig Bekymring, overdreven Tobaksrøgning, Urenslighed, usundt Klima, usund Beskjæftigelse, Nattevaagning, sene Aftensmaaltider, Sindsanstrængelse, Overflod af Mad, ufuldstændig Tygning, Græmmelse, Pirrelighed.

HUNDREDEOGENOGTYVENDE KAPITEL. Hvad der forlænger Livet.

I Modsætning til de skadelige Indflydelser, som nylig er blevet opregnet, og som bidrager til at forkorte Livet, gjengives nedenfor endel, der har en velgjørende Virkning paa Helbredstilstanden og tjener til at forlænge Livet. Mange af dem er allerede paa Forhaand blevet fremholdt.

God Samvittighed, jevnt Lune, Nøisomhed, Munterhed, Renslighed, passende Selskab, daglig Bevægelse, Latter, Maadelighed i Mad og Drikke, Giftermaal, sunde Omgivelser, sund Diæt, at lægge sig tidlig og staa op tidlig, otte eller ni Timers Søvn, Kyskhed, sundt Klima, sund Beskjæftigelse, Haab, Glæde, Fortæring af Grøntsager, omhyggelig Tygning af Maden, Gudsfrygt og Haab om evigt Liv, tilstrækkelig Adspredelse og Hvile, godt ventilerede Beboelses- og Soveværelser.

HUNDREDEOGTOOGTYVENDE KAPITEL. Diætens Indflydelse paa høi Alder.

«Hvis nogen ønsker at opnaa en høi Alder,» siger Dr. Fordyce, «maa han være nøieregnende med at spise maadeligt og ikke drikke Vin eller andre stærke Drikke. Hvis man ikke spiser mere end man tiltrænger, behøver man ikke at bruge Vin, Krydder eller andre stimulerende Stoffe for at lette Fordøielsen. Overdreven Spisning udtrætter Legemet uden Nytte.»

En anden gammel Læge, som levede inden Afholdsbevægelsen kom istand, skriver: «Vand er den eneste sunde Drik, og den, som bedst opløser og fortynder de faste Stoffe i vore Fødemidler. Vandet styrker Mavens Spænstighed uden at udtømme dens Kraft og forsyner Afsondringskarrene samt Legemets almindelige Behov af Fugtighed med den enkleste, mildeste og under alle Forhold mest passende Vædske.»

HUNDREDEOGTREOGTYVENDE KAPITEL. Kunsten at opnaa hundrede Aar.

Der siges, at en berømt Læge, som i sine sidste Timer var omgivet af mange af sine Embedsbrødre, der beklagede hans Bortgang, sagde til dem: «Mine Herrer jeg efterlader tre store Læger.» Paa Spørgsmaal om hvilke disse var, svarede han: «Renslighed, Bevægelse og Nøisomhed.»

De, som ønsker at leve til de bliver hundrede Aar, maa gjøre det til sin Livsopgave at naa denne høie Alder. I Ungdommen at «brænde Lyset i begge Ender» er ingen god Begyndelse. Alle Sundhedslove maa studeres og følges fra Livets første Tid. Hver Gang vi forsynder os mod Naturens retfærdige Love, berøver vi os selv Timer, Dage, Uger, Aar af vort Liv.

HUNDREDEOGFIREOGTYVENDE KAPITEL. Fortidlig Alderdom og dens Aarsager.

Endel Kvinder og Mænd ser ældre ud i Firtiaarsalderen end andre gjør i Sekstiaarsalderen. Fortidlig Alderdom er en af de Uleiligheder, for hvilke vi selv og ikke Naturen bærer Ansvaret. Mange stemples dermed allerede i sin Ungdom. Blandt de fornemste Grunde til fortidlig Slaphed, kan nævnes daarlige Vaner, Nattevaagen, stimulerende Mad og Drikke, Overanstrængelse af enten aandelige eller legemlige Evner, fortidlige Giftermaal, Bekymring, Ængstelse og Græmmelse. Kort sagt, alt, som foraarsager utilbørlig Udnyttelse af Sjæl eller Legeme, paaskynder Alderdommens Svagheder.

HUNDREDEOGFEMOGTYVENDE KAPITEL. Merkværdige Eksempler paa høi Alder.

Det merkværdigste Eksempel paa høi Alder, som møder os i Englands Historie, er Thomas Carn, som ifølge Kirkebøgerne i S. Leonard, Shoreditch, døde den 28de Januar 1588 i den overordentlig høie Alder af 207 Aar.

Peter Garden, som blev 131 Aar gammel, var født i Aberdeenshire og døde den 12 Jan. 1775. Næsten lige til han døde var han sysselsat med Agerbrugsarbeide.

Grevinden af Desmond, som naaede 140 Aar, boede i Waterford og døde under Kong Jacob den førstes Regjering. Hun bibeholdt sin fulde Vigør lige til en meget høi Alder.

Thomas Parr, som blev 152 Aar gammel, fødtes 1483 i Alherbury. Han levede under ti Konger og Dronninger og begroves i Westminster Abbey. Hans Regler for at opnaa høi Alder var: «Hold Hovedet koldt ved Nøgterhed, Fødderne varme ved Bevægelse; staa tidlig op og gaa tidlig tilsengs; og hvis de har Tilbøielighed til at blive tyk, saa vær nøisom baade med Hensyn til Diæt og Søvn.»

Henry Jenkins var 169 Aar gammel, da han døde den 8de December 1670.

Josef Suerington fødtes 1637 og døde 1797 i en Alder af 160 Aar.

En Mulat, hvis Navn ikke kjendes, døde i Frederick Town i 1797 og var da 180 Aar gammel.

En Negerkvinde ved Navn Louisa Fruxo boede i Juni 1780 i Cordova, Sydamerika, 175 Aar gammel.

Petratsch Zortan, 185 Aar gammel, blev født i 1537 i Kofrock i Ungarn, hvor han boede i 180 Aar.

J. Effingham døde i Cornwall 1757 i en Alder af 144 Aar. Han var født af fattige Forældre og opdraget til at arbeide. Han levede et meget nøgternt Liv, drak aldrig stærke Drikke og spiste sjelden animalsk Føde. Ligetil sit hundrede Aar vidste han knapt hvad Sygdom var, og han vandrede fem Kilometer otte Dage før sin Død.

Dr. William Mead, en meget fremstaaende Læge, som boede i Ware i Hertfordshire, døde den 28de Oktober 1652 i en Alder af 148 Aar og ni Maaneder. Han levede et fuldstændigt nøgternt og regelmæssigt Liv.

Evan Williams, som blev 145 Aar gammel, døde i 1782.

James Sands i Harborne, Staffordshire, sagdes at have levet henimod 140 Aar og hans Hustru 120 Aar.

Jonathan Hartop i Byen Aldbonrough i Yorkshire døde 1791 i en Alder af 135 Aar. Han kunde læse lige til det sidste uden Briller.

Jeremias Gilbert, som var født i Apethorpe, Northamptonshire, døde i Luton i den fremskredne Alder af 132 Aar.

John Maxwell døde 1785 i Keswick Lake i Cumberland 132 Aar gammel. Nogle Dage før sin Død gik han tilfods femten Kilometer.

Skomageren John Baglis i Northampton, som døde den 4de April 1706, var ved sin Død 130 Aar gammel.

Thomas Martin, som boede i Helmsley i Yorkshire, var født i 1674 og døde i November 1804 130 Aar.

Martha Hanna døde i April 1808 i Cullybackey i en Alder af 126 Aar.

Esmina Diamond, en Negerkvinde, døde i Kingston paa Jamaica i Juli 1812 i en Alder af 130 Aar.

Paa Øen Anglesea levede den 1ste Mai 1809 en Kvinde ved Navn Winifred Rees, som da havde naaet den patriarkalske Alder 119 Aar og næsten syv Maaneder. Hun havde alle sine Sjælsevner i fuldt Behold; hendes Øine var lige gode, som da hun var femti Aar, og besynderlig nok havde hun knapt et graat Haar paa Hovedet. Den 27de Mars 1809 gik hun 24 Kilometer for at besøge en Bekjendt og medførte en Pakke, som veiede næsten 10 Kilo.

Cornelius Madigan døde i Mai 1812 i Cahirmurphy i Irland i en Alder af 117 Aar.

John Urssulak, en Silkevæver i Lemburg, døde Vaaren 1812 og var da 116 Aar gammel. Han var ualmindelig frisk og rørig og vandrede en hel norsk Mil Dagen før han døde.

Fru Jane Ludson døde i sit Hjem i London den 28de Mai 1816 i den fremskredne Alder af 116 Aar. Hun havde alle sine Evner i Behold lige til det sidste.

Charles Haverin døde i Juni 1813 i Derrymore nær Newry i Irland i 115 Aarsalderen.

David Ferguson, en Skotte, døde 124 Aar gammel den 6te August 1818 i Dunkirk i Kent.

Paa Kirkegaarden i Cachen ved Cardiff læses paa en Gravsten følgende Indskrift: «Herunder hviler Støvet af William Edwards, død den 24de Februar 1668 i en Alder af 168 Aar.»

«Den ældste Mand i Wien», siger Daily News’ Korrespondent i nævnte Blad for 25de Oktober 1898, «har nylig feiret sin hundreogellevte (Fødselsdag.) Han er slet ikke lig en Mumie, men tvertom frisk og rask. Han er født 1787. Paa Spørgsmaal om hvorledes han havde levet i yngre Aar, svarede han: «Jeg har altid arbeidet haardt, og været hungrig efter Arbeidet. Kjød var ikke dengang saa dyrt som nu, og jeg spiste altid et Par Skaalpund til mit Maaltid og drak en halv Liter let ungarsk Vin. Den gamle Mand beskriver paa følgende Maade Grunden til sin lykkelige Alderdom: Jeg har aldrig græmmet mig eller plaget mig med unødige Bekymringer. Jeg har arbeidet til jeg blev træt og derpaa sovet til det blev Tid at arbeide igjen. Det er de, som sætter sig ned og græmmer sig over sine Uheld, som bliver gamle før Tiden, og en hel Nats Sorg har endnu aldrig saameget som forskaffet nogen en Øres Indtægt eller gjort en Modgang lettere at bære!»»

HUNDREDEOGSEKSOGTYVENDE KAPITEL. Høi Alder hos store Mænd.

Følgende Tabel fremstiller den Alder, ved hvilken fremstaaende Mænd er døde. Ingen af dem har dog opnaaet nogen særlig høi Alder. Stor Aandsanstrængelse befordrer aldrig høi Alder.

100 — Fontenelle.

99 — Titian.

90 — Sofokles.

89 — Mikael Angelo. Gladstone.

88 — John Wesley.

86 — Earl Russel-Edmund Halloy. Carlyle.

85 — Cato. Newton. Benjamin Franklin.

84 — Voltaire. Tallyerand. Sir William Herschel. Jeremias Bentham.

83 — Wellington. Gøthe. Victor Hugo. Bismarck. Tennyson.

82 — Arnauld.

81 — Buffon. Edward Young. Sir Edvard Coke. Lord Palmerstone.

80 — Plato. Wordsworth. Ralph Waldo Emerson. Kant. Thiers. William Kuller Bryant. Ruskin.

79 — William Harvey. Robert Stephenson. Henry Cavendish.

78 — Galileo. Corneille.

77 — Thomas Telford. Sir Joseph Barks. Lord Beaconsfield.

76 — Bossuet.

75 — Haydn. Dugald Stewart.

74 — Händel. Fredrik den store. Dr. Jenner.

73 — Charles Darwin. Thorvaldsen.

72 — Charlemagne. Samuel Richardson. Allen Ramsey. John Loch. Necker.

71 — Linné.

70 — Columbus. Lord Chatham. Petrarch. Copernicus. Spellanzani. Boerhaare. Gall.

HUNDREDEOGSYVOGTYVENDE KAPITEL. Opnaaelse af høi Alder, tiltrods for legemlig Svaghed.

Et slaaende Eksempel paa at en høi Alder kan opnaaes af et spædt Legeme og en svækket Konstitution er Lewis Cornaro. Han var en Venetianer af adelig Byrd, som levede i det femtende og sekstende Aarhundrede og blev næsten hundrede Aar.

Ifølge sin Selvbiografi levede han et Liv i Drukkenskab og Fraadseri, og som Følge heraf fandt han sit Legeme, som af Naturen var svagt, saa nedbrudt allerede i Firtiaars Alderen, at han tvilede paa nogensinde at blive bra igjen. I fuld Overbevisning om, at jo ældre et Menneske bliver og jo mindre Kraft det besidder, desto mindre Føde behøver det at fortære, besluttede han at begynde et nyt Liv og holde en enkel og knap Diæt og føre et yderst regelmæssigt Liv. «Følgen var,» siger han, «at jeg efter nogle Dage begyndte at mærke, at et saadant Levevis passede for mig, og ved at følge dette fandt jeg, at jeg, inden et Aar var gaaet, var fri for alle Sygdomme.»

Første Afsnit: Skjønhed.

Første Del: Hvordan Skjønhed kan erhverves.

Kap. Side.

1. Skjønhedens Værd og Fordele 9

2. Skjønhedens Begreb 12

3. De tre Skjønhedstrin i Kvindens Liv 15

4. Muligheden af at opnaa Skjønhed 18

5. Hvordan vi selv sætter Præg paa vort Ansigt 20

6. Hemmeligheden ved et Ansigts Forvandling 24

7. Helbreden i dens Forhold til Skjønheden 28

8. Skjønhedens Forgjængelighed og Aarsagerne dertil 31

9. Diætens Indflydelse paa Udseendet 33

Anden Del: Huden og Ansigtsfarven.

10. Hudens eiendommelige Beskaffenhed 35

11. Hudens Forhold til Helbred og Skjønhed 37

12. Sindsbevægelsernes Indflydelse paa Huden 40

13. Varmens, Kuldens og vekslende Veirlags Indflydelse paa Huden 42

14. Daarlig Ansigtsfarve, dens Aarsag og Midler derimod 45

15. En for Huden og Ansigtsfarven skadelig Diæt 48

16. Ernæring, som gjør Hudfarven smuk 51

17. Almindelige Regler for Hudens Pleie 54

18. Et Par offentlige Hemmeligheder 56

19. Forskjønnelsesmidler og Farer ved deres Anvendelse 59

Tredie Del: Ansigtets Feil og Mangler.

20. Misdannede Næser og deres Behandling 61

21. Udstaaende Øren og deres Behandling 64

22. Fed Hud, tør Hud og slap Hud 66

23. Fregner, Solbrændthed og Finner 68

24. Rynker 71

25. Vorter, Kopar o. s. v. 73

26. Generende Haarvækst 76

27. Ond Aande, dens Aarsag og Behandling 78

Fjerde Del: Haarets Pleie.

28. Haarets Sammensætning og Vækst 80

29. Haarets Affalden og Botemidlet derimod 82

30. Fortidlig Skaldethed, dens Aarsag, Forebyggelse og Botemiddel 84

31. Fortidlig Graasprængthed, dens Aarsager, Forebyggelse og Botemiddel 87

32. Flas, dets Aarsag og Behandling 90

33. Haarets Pleie i Almindelighed 91

34. Haarfarvningsmidler og Faren ved deres Brug 93

35. Kunsten at opsætte Haaret klædeligt 95

Femte Del: Tændernes Pleie.

36. Tændernes Anatomi 96

37. Tænderne og Skjønheden 98

38. Tændernes Indflydelse paa Helbreden 99

39. Aarsagen til Tændernes Forfald 101

40. Tændernes almindelige Pleie 103

41. Nogle Ord om kunstige Tænder 105

Sjette Del: Vækst og Figur.

42. Fuldkommenhed i Vækst og Figur: deres rette Proportioner 107

43. Høi Vækst og hvorledes den opnaaes 109

44. Overdreven Fedme, dens Aarsag og Botemiddel 111

45. Magerhed og dens Behandling 113

46. Skutryg og dens Behandling 115

47. Kunsten at faa en veldannet Brystkasse 116

48. Midjen; Faren ved Snøring 118

Syvende Del: Hænder, Negle, Arme og Fødder.

49. Hændernes Pleie 120

50. Neglenes Pleie 122

51. Armens og Haandledets Pleie 123

52. Føddernes Pleie 125

53. Føddernes Sygdomme og deres Behandling 127

Ottende Del: Kunsten af en Persons Ansigtstræk at kunne slutte sig til hans Karakter.

54. Hvad forstaaes ved Fysionomik? 128

55. Hvorledes Karakteren fremtræder i Næsens Form 131

56. Hvorledes Karakteren viser sig i Mundens, Læbernes, Tændernes og Hagens Form 133

57. Hvorledes Karakteren fremtræder i Øinene og Øienbrynene 135

58. Hvorledes Karakteren spores i Hovedets og Pandens Form 137

59. Hvorledes Karakteren viser sig i Haarets Farve og Beskaffenhed 139

Andet Afsnit: Sundhed og et langt Liv.

Niende Del: Sindsbevægelsernes Indflydelse paa Sundheden.

60. Sjælens Magt over Legemet 143

61. Sjælens Magt til at fremkalde Sygdomstilstand hos Legemet 147

62. Sjælens Indflydelse paa Sygdommens Helbredelse 149

63. Hvorledes Bekymring dræber 152

64. Hvorledes voldsomme Lidenskaber skader Helbreden 154

65. Latter som Medicin 156

66. Nogle Vink om hvordan man skal kunne holde sig ung og bevare et ungdommeligt Udseende 159

Tiende Del: Diætens Indflydelse paa Helbreden.

67. Fordøielsens Vidunder 161

68. Kunsten at tygge 163

69. Maaltidernes Indflydelse paa Sundheden 164

70. Hvorledes man faar god Appetit 165

71. Sindstilstande, som hindrer Fordøielsen 167

72. Forskjellige Fødemidlers Indflydelse paa vore Lidenskaber og Tilbøieligheder 169

73. De skadelige Virkninger af Overmættelse 171

74. Drikke til Maden 173

75. Omtrentlig Tid for de vigtigste Fødemidlers Fordøielse 175

76. De forskjellige Fødemidlers forskjellige Næringsværdi for Legemet 178

77. Hvori en sund Diæt bestaar 181

78. Diæt, som befordrer Sjælens Udvikling og aandelig Kultur 185

79. Frugt som Føde og Medicin; dens forskjellige Virkninger paa Legemets Konstitution 190

80. Grøntsager som Føde og Medicin 193

81. Nogle farlige Fødemidler 197

82. Vore Drikke og deres forskjellige Indvirkning paa Legemet 200

83. Vand som Føde, stimulerende Middel og Medicin 205

84. Luften som Fødemiddel 207

Ellevte Del: Hygieniske og andre Indflydelser paa Sundheden.

85. Lyset og dets Indflydelse paa Sundheden 209

86. Frisk Luft og dens Indflydelse paa Sundheden 212

87. Maaden at aande paa og dens Indflydelse paa Sundheden 215

88. Legemsbevægelsen og dens Indflydelse paa Sundheden 218

89. Om Bad og deres Indflydelse paa Sundhedstilstanden 222

90. Ægteskabet og dets Indflydelse paa Sundheden 225

91. Hundrede Beskjæftigelser og deres respektive Indflydelse paa Sundheden og et langt Liv 228

Tolvte Del: Søvnen og dens Forhold til Sundheden.

92. Søvnens Natur og Mysterium 231

93. Søvnens Indflydelse paa Sundheden 233

94. Betingelsen for sund Søvn 235

95. Søvn i forskjellige Aldre 237

96. Søvnløshed 239

97. Drømme og Drømmere 241

98. Døsighed om Dagen 244

Trettende Del: Sandseorganer og Sjælsevner.

99. Øiet og dets Bevaring 246

100. Øret og Hørselen: Tilfælder af Døvhed 249

101. Stemmen, dens Uddannelse og Bevaring 251

102. Hukommelsen og dens Opøvelse 254

103. Stamning og dens Helbredelse 258

Fjortende Del: Maaden at forebygge Sygdomme paa. Sygdomme helbredede ved Diæt og andre enkle Midler.

104. At forebygge Sygdomme 260

105. Naturens helbredende Evne 265

106. Forkjølelser og deres Natur samt Maaden at forebygge og behandle dem paa 268

107. Daarlig Fordøielse eller Mavekatarrh 270

108. Forstoppelse og dens Helbredelse uden Medicin 272

109. Nevralgi; hvorledes den opstaar og hvorledes den helbredes ved Diæt 274

110. Rheumatisme, dens Aarsager, Forebyggelse og Behandling 276

111. Gigt, dens Aarsag og Behandling 278

112. Den oprørske Lever 282

113. Nervøsitet og dens Behandling 284

114. Rødme, dens Fysiologi og Behandling 286

115. Hovedpine, dens Symptomer og Behandling 288

116. Tæring og dens hygieniske Behandling 290

Femtende Del: Veien til et langt Liv.

117. Individuelle Anlæg for høi Alder 293

118. Omstændigheder, som befordrer høi Alder 295

119. Leveregler for Opnaaelse af høi Alder 296

120. Hvad der forkorter Livet 299

121. Hvad der forlænger Livet 300

122. Diætens Indflydelse paa høi Alder 301

123. Kunsten at opnaa hundrede Aar 302

124. Fortidlig Alderdom og dens Aarsager 303

125. Merkværdige Eksempler paa høi Alder 304

126. Høi Alder hos store Mænd 309

127. Opnaaelse af høi Alder tiltrods for legemlig Svaghed 311