Afskriverens rettelser

s. 1: hånden med de to andre kom Helga ind i klasseværelset[Klasseværelset],

s. 11: Marie, men så stansede[standsede] hun midt i en klump og

s. 12: Planen om flugt[Flugt] var opgivet, hakkede Dagmar

s. 20: han blev hvid på kinderne[Kinderne] og rød i tindingerne;

s. 38: noget af. I timen[Timen] efter fik vi så Amerikansk Olje,

s. 38: var tit spetakler i hans timer, men den gang[Gang] var der

s. 40: Om kærlighed[Kærlighed]? Sa du, at du er forelsket i ham?

s. 40: Dagmar lo gennem tårer[Tårer], og det klædte hende.

s. 43: med taknæmlighed[taknæmmelighed]. — Jeg vil bare gøre dig

s. 54: ham, og i næste øjeblik[øjelik] sov hun.

s. 100: Det var aldeles ikke min mening[Mening] at undskylde

s. 106: almindelig eller ønskelig. Farvel. I dag[Dag] skal vi

s. 111: sig; dens brede pande og nakkens mægtige[mægtig] profil,

s. 111: mængde vissent løv og brombærranker[brombærrranker]. Det skulde

s. 123: Godmorgen, store mand[man]. Helga kommer igen.

s. 126: omhyldet[omhylet] af hans koner, og med en blodig kniv i

s. 126: stykker. Men du vilde[vil] ende som en vel præserveret

s. 146: med[men] den mulighed, at hun ganske har glemt mig;

s. 157: Farvel, reoler[Reoler]!

s. 159: noget; tilværelsen forekom hende så[sa] værdiløs; der

s. 179: over visdommen og håner den med et af vor[vore] tids

s. 191: det. Flere gange stansede[standsede] hun og bøjede hodet,