Note 35 — FOTNOTER

Digtet handlet om de to berømte guldhorn som var fundet paa samme sted med et mellemrum av 100 aar. Det ene blev fundet av en fattig kniplepike 1639, det andre av en bonde 1734. En nat i mai 1802 var hornene forsvundet fra kunstkammeret. De var stjaalet av en guldsmed som smeltet dem om. Men det visste man ikke da Oehlenschläger skrev sit digt, og han tok hændelsen allegorisk (billedlig), og fortalte at gudene hadde tat hornene igjen, fordi man saa „kun guldets lue, ikke det ærværdig høie“.