Note 66 — V. Tidsrummet som Minister. 1848—1851.
Reading edition
Imellem dem, hvem det Spandetske Lovforslag i høi Grad havde ængstet, var ogsaa den fromme Enkedronning Marie Sophie Frederikke, der i den Anledning kaldte mig til en Audients, ved hvilken jeg første Gang havde den Ære at tale med hende. Fornemmelig paa Grund af Hendes Majestæts Tunghørighed havde hun ved Audientsens Slutning Forestillingen om en ikke lidet større Enighed imellem hende og mig, end der virkelig fandt Sted; men jeg troer ikke, at hun vrededes over det endelige Udfald.