Note 14 — Indledning.
Reading edition
I November 1656 besluttede Leonora Christina, som dengang i længere Tid havde opholdt sig med sin Familie paa Slottet Barth i Pommeren, at gjøre en Rejse til Danmark, for, som hun selv siger, »udi al Underdanighed at søge Hs. kgl. Majt. min Herres Uskyldighed at demonstrere.« Hun kom imidlertid ikke længere end til Korsør, hvor Ulr. Chr. Gyldenløve foreviste hende en kongelig Ordre til at vende om, og for at være saa meget mere sikker paa, at denne blev efterlevet, ledsagede Gyldenløve hende selv til Nyborg, hvorfra Rejsen gik videre gjennem Fyen, Slesvig og Holsten. Hun ankom den 15. December til Barth, og det er saaledes ikke ganske nøjagtigt, naar hun ovenfor siger, at Rejsen foregik 1657. Man har en egenhændig Beretning af Leonora Christina om denne hendes Bortvisning fra Danmark. Den er trykt i Becker's Saml. til Danm. Hist. under Fredr. III. 2 D. S. 441—47.