Note 80 — Iammers Minde
Reading edition
Denne Søster, Helvig Margrete Elisabeth R., havde været gift med den bekjendte Krigshelt Josias Rantzov, der døde som Marchal af Frankrig. Allerede medens Manden levede, var hun gaaet over til den katholske Tro, og efter hans Død gik hun i Kloster i Paris, men stiftede senere selv en Nonneorden til Ære for Jomfru Mariæ Bebudelse (Annunciataorden). 1666 forlod hun Paris og drog med sine Nonner til Hildesheim, hvor hun 2 Aar senere fik Tilladelse til at oprette et Annunciata-Kloster, og i dette var hun da selv Abbedisse indtil sin Død 1706. Se Hofman, Portraits historiques 2. P. p. 41—42; Danske Magazin 4 Bd. S. 117; Lauenstein, Historia diplomatica episcopatus Hildesiensis T. 1. pag. 294—95.