Note 33 — Iammers Minde

Generalmajor Adolf Fuchs, hvis Strenghed og Brutalitet ikke lidet havde bidraget til at forøge Korfits Ulfeldts og Leonora Christinas Kvaler under deres Fangenskab paa Hammershuus, var, endnu før de selv frigaves, bleven afløst af en Anden i sin Post som Kommandant paa Bornholm. Det blev dog derfor ikke glemt, hvad de havde maattet lide af denne »Bondesøn« (jvfr. S. 7; ogsaa Korfits Ulfeldts ældste Søn, Christian U., kalder Fuchs en »Bonde og en Skræder af sit Haandværk«, se Wolff's Journal f. Politik 1816, 2, 93—94, og det er saaledes næppe rigtigt, naar han af Nogle antages at have været en Søn af General i Artilleriet Hans Philip v. Fuchs, som faldt i Slaget ved Lutter.) I Efteraaret 1662 kom Fuchs med sin Kone til Brygge, i hvilken By Ulfeldt netop havde taget Ophold med sin Familie, og en Dag, da Christian Ulfeldt — der af Nogle siges kort i Forvejen at have været i Paris, men som i saa Tilfælde rimeligvis er kommen til Brygge i Følge med Forældrene, der nylig vare vendte hjem fra en Udflugt til denne By — møder Fuchs kjørende i Brygges Gader, springer han hen til hans Vogn og støder ham en Dolk i Hjertet, hvorefter han tager Flugten. En Missive, som Christian Ulfeldt selv udsendte i Anledning af dette Mord, er trykt — i Oversættelse — i Wolff's Journal f. Politik 1816, 2, 90—96; jvfr. Paus, Corf. Uhlefeld 2, 216—17; Becker, Saml. til Danm. Hist. under Fredr. III. 1 D. S. 315; Danske Magazin 3 R. 1 Bd. S. 280—81. Hos Paus a. St. er ogsaa aftrykt et Brev fra Grev Christian Rantzov til Korf. Ulfeldt, hvori den Første lover at gaa i Forbøn for Ulfeldts Søn hos Frederik III.