Afskriverens rettelser
Reading edition
s. 1: blinke i solen som små[smaa] bitte lygter, sådan svedte
s. 6: af et græsstrå[græsstraa], men drejede han blot hodet, så
s. 7: af overfaldshjul, lavede af en gammel sigarkasse[cigarkasse]
s. 12: gården. Nu gjaldt[gjalt] det om at ingen fik noget at vide
s. 15: Hans udspurte[udspurgte] kammeraten om brøk; han lærte i
s. 15: Hans udspurte kammeraten[Kammeraten] om brøk; han lærte i
s. 25: var han også[ogsaa] selv nær ved at anse sig for et
s. 26: menneske. Han tænkte på[paa] Eva og klædte sig på i
s. 50: han øje på[paa] en flok drenge fra byen, og han hviskede
s. 74: villige hukommelse og satte hans sind i[i i] en bevægelse,
s. 75: del af ens sind bereder een uundgåelige[uundgaaelige]
s. 79: men den er som vin at indånde[indaande]. Nej meget mere
s. 83: høstet lys, hvormed han kan gå[gaa] ind i den mørke
s. 88: hendes nærhed. Alvorlige mænd[Mænd], der havde de vægtigste
s. 97: for en snes år siden for første gang[Gang] så et dampskib
s. 100: sae Ahlmark, og der[det] var et brag som når en
s. 102: mat ud, og mens hun betragtede sin sigaret[cigaret], hvorfra
s. 103: sigaretten[cigaretten] og udsendte en røgsky i retning af ham
s. 107: med en lidt spids næse og tynde fremstående[fremstanende]
s. 116: hang ned som to massive spørsmålstegn[spørgsmålstegn]; mellem
s. 142: den gamle mand[Mand], der befandt sig vel i hans selskab og
s. 161: Skal De så ikke ind og danse? spurte[spurgte] hun
s. 164: Men sæt, at hun var gået[gaaet] hjem. Han rejste sig
s. 165: Men så kom der pludselig noget, der stansede[standsede]
s. 215: vel, til at han vilde udsætte sig for et uigenkaldeligt[ugenkaldeligt]
s. 218: hallusinasjon[hallucinasjon], og det havde stemt hans sind så underligt.